Komposteringsstald et spændende alternativ til dybstrøelse

Komposteringsstaldene er taget i brug i Israel, Holland og USA, og man er nu i gang med at undersøge, om det kan fungere under danske forhold.

I en komposteringsstald vil der være et stort liggeareal svarende til det, man ser i dybstrøelsesstalde. Måtten består af organisk materiale som træflis, savsmuld, halm, komposteret haveaffald eller lignende. Ved optimal kompostering vil der foregå en proces, hvor mikroorganismer omsætter materialet i måtten under iltrige forhold. Er der nok ilt til stede, vil der ske en nedbrydning i stedet for en forrådnelse.

Flere fordele ved kompostering

En af fordelene er først og fremmest, at komposteringsstalden tilgodeser køernes lemmer, da underlaget ikke er hårdt. Klovene holdes tørre, og ben og yver holdes rene. Tre gårde med komposteringsstalde i Israel har alle oplevet renere køer, efter de indførte komposteringsprincippet, og én oplevede også et lavere celletal (133.000) efter indførsel af systemet, mens de to øvrige gårde hverken så fald eller stigning i celletallet.

Selvom anskaffelse af træflis er mere omkostningsfyldt end for sengebåse med sand, vil etableringen være billigere, da det kræver mindre inventar. Og så har det komposterede materiale en jordforbedrende struktur, når det køres på marken på grund af dets struktur.

Derudover vil der være forskelle i forhold til gødningsværdien. Kompost med træflis indeholder bl.a. mere fosfor og kalium end almindelig dybstrøelse ifølge. normtal 2010 fra Århus Universitet.

Iltning og fræsning er vigtigt

For at holde komposteringsprocessen i gang er det vigtigt, at måtten iltes både oppefra og nedefra. I et eksempel fra Holland har en landmand haft succes med denne metode. Her består måtten af træflis, og der er nedstøbt rør i betonen med to meters mellemrum, som ilter måtten nedefra.

Derudover er der opsat en blæser som sørger for, at måtten tørres i overfladen. I besætningen var celletallet under 100.000, og dette skyldes formentlig, at måtten var tør på grund af iltningen. Foruden iltning skal der fræses eller harves gennem måtten flere gange dagligt for at sikre, at processen holdes i gang. I eksemplet fra Holland, hvor systemet fungerer, fræses der to gange dagligt. Der køres nyt flis på ca. hver tredje uge, og der bruges ca. 15 kubikmeter flis pr. ko pr. år.

Hvis der vælges et fast gulv foran foderbordet, kan det være nødvendigt at køre mere flis på. Det anbefales, at der er min. otte kvm liggeareal pr. ko, for at komposteringen forløber optimalt.

De danske muligheder

Der er kun gjort et enkelt forsøg med komposteringsstald i Danmark, hvor have/park-affald blev anvendt til goldkøer. Det blev imidlertid for fugtigt og kan skyldes, at materialet, iltning og fræsning ikke var optimal. Det kan blive en udfordring at holde komposteringsmåtten tilpas tør i Danmark på grund af megen nedbør og lave temperaturer.

Det bør derfor undersøges nærmere, hvordan systemet kan fungere under danske forhold, f.eks. med hensyn til korrekt iltning og valg af materiale til brug i kompostmåtten. Man kan eventuelt kombinere kompostdybstrøelsen med fast gulv foran foderbordet, så det bliver muligt at opsamle en del af gyllen og føre det ud af stalden for at skåne måtten.

Det er ligeledes nødvendigt at undersøge ammoniakfordampningen. I de udenlandske undersøgelser er der hidtil kun foretaget målinger af ammoniak-koncentrationen i luften. I en stald i Israel målte man en større koncentration over fast gulv foran foderbordet end ude over komposteringsmåtten. Derfor vurderer man her, at emissionen også har været mindre.

Der er endnu ikke foretaget ammoniakmålinger under danske forhold.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle