Debat af formand Kjartan Poulsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Situationen er så alvorlig for danske mælkeproducenter lige nu, at tiden ikke skal spildes på at ride gamle kæpheste. Det generer mig, at Peder Philipp bliver ved med at fremføre, at kvoteudfasningen ikke har nogen indflydelse på overproduktionen (LandbrugsAvisen 31. juli).
Egentlig er det uinteressant, for kvoterne er væk, og det kan der ikke ændres på. Men selvfølgelig har kvoteudfasningen betydning. Opkøberne ved, at Europa kan producere mere, og det er allerede tydeligt, at der bliver produceret til en lav pris, fordi politikere og mejerier ikke kan finde ud af at sætte en grænse for, hvor billig mælk kan blive.
Vi er nødt til at have mejeriernes og politikernes hjælp, for især danske producenter er bundet op på høje, faste omkostninger, som gør, at vi ikke kan variere og optimere i samme grad som for eksempel irere, sydtyskere og newzealændere. Vi skal have sendt et signal til opkøberne om, at der er grænser for, hvor billigt mælk kan produceres, ellers vil danske producenter blive sorteper gang på gang fremover.
Sådan et signal sender vi tydeligst ved, at EU indfører et kriseinstrument, der begrænser produktionen, når bytteforholdet er utilstrækkeligt i længere tid. Derudover skal vi naturligvis kæmpe for rammevilkår i Danmark, der er sammenlignelige med de andre i EU. En reduktion af udbuddet i krisesituationer er eneste vej til at genoprette balancen over for efterspørgslen.
Måske skulle Landbrug & Fødevarer tænke lidt ud af boksen og sideløbende arbejde for, at amerikanerne ikke får frit slag via deres støtteordning og adgang til det europæiske marked via frihandelsforhandlingerne, de såkaldte TTIP, for så kan det gå rigtig galt for dansk og europæisk mælkeproduktion med et amerikansk sikkerhedsnet over for et ureguleret europæisk marked.
