Korn med græs opsamler kvælstof fra kløvergræs

En økologisk kornmark står knaldgodt efter en tre- til fem-årig ompløjet kløvergræsmark. Men det gode syn for øjet og det høje udbytte skæmmes af, at en stor del af kvælstoffet fra kløvergræsmarken går tabt til undergrunden.

Forsøg ved DJF viser, at tab på 200-300 kg N pr. hektar ikke er usædvanlige ved dyrkning af korn til modenhed efter en flere års kløvergræsmark, og tabet er naturligvis størst, hvis man tilmed giver marken gødning udover eftervirkningen fra kløvergræsset. Derfor anbefaler Landscentret, Planteavl, at man sår udlæg af ital. eller alm. rajgræs i kornet, hvilket har vist sig at reducere kvælstoftabet væsentligt.

Allerbedst er effekten af græsefterafgrøden, hvis man høster kornet som grønkorn.

Godt for miljøprofil

"En kornmark efter kløvergræs kan være så kraftig, at udlægget af græs har svært ved at komme i gang før i august, når dæksæden er høstet, men hvis man tager kornet som grønkorn, kommer rajgræsset tidligere i gang og har naturligvis en meget bedre mulighed for at tømme jorden for kvælstof," siger landskonsulent Michael Tersbøl, Landscentret, Planteavl.

Især hvis der bruges ital. rajgræs, er der desuden mulighed for et større slæt til foder af efterafgrøden, end hvis dæksæden står til modenhed.

"Der er god økonomi i at bruge kvælstoffet effektivt. Men desuden har økologisk landbrug en miljøprofil, som ikke har godt af, at store kvælstofmængder går tabt."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle