Krav fra banker sender grovfoderlagre i bund

Bankernes krav om likviditet betyder, at en række mælkeproducenter kommer til at mangle grovfoder.

Grovfoderlagrene hos mange mælkeproducenter er nu så små, at de allerede 1. oktober har fodret første slæt græs op. Konsekvensen er foderplaner, der er helt forkerte, og en samlet udnyttelse af foderet der er for dårlig, advarer teamkoordinator i Jysk Kvæg Morten Thomsen.

»Jeg har ikke oplevet det så voldsomt de sidste 20 år,« siger han.Det er blandt andet bankernes krav til øget likviditet, der er skyld i, at lagrene er så små, vurderer Morten Thomsen og leder af Jysk Kvæg Peter Hegelund.»Men vi må også erkende, at mange landmænd har været for dårlige til at planlægge.«

Dårlig majshøst forude

Meldingen kommer samtidig med, at høsten af majs ser ud til at blive dårligere end normalt, og at prisen på både protein og energi er stærkt stigende.

»Det betyder, at man skal tænke sig om, når man høster. Lad være med at høste kolbemajs, hvis du mangler foder. Vi har ikke råd til at lade en store del af høsten ligge ude på marken,« lyder advarslen.

Tidligere har det været nemt for landmænd med små lagre at købe grovfoder. Men efterspørgslen efter majs til biogas har effektivt lukket denne mulighed.

Køb korn af naboen

Til gengæld kan det være en god idé at købe korn direkte af naboen. Især hvis det er for vådt.

»Kornet kan crimpes eller behandles på anden måde og blive godt og billigt foder,« påpeger Peter Hegelund.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle