Krav om efterafgrøder bør målrettes

Landbrugets drænvandsundersøgelse 2011-12, som der nu er resultater fra, viser en koncentration af kvælstof i dræn på højbundsjord, der er halvt så stor som tidligere undersøgelser.

Landbrugets drænvandsundersøgelse 2011-12, som der nu foreligger resultater fra, viser i mange målinger så lave koncentrationer af kvælstof, at der på mange lokaliteter ikke er nogen sammenhæng mellem landbrugspraksis og kvælstofkoncentrationen i drænvandet.

»I forhold til vandplanerne betyder det, at en del tiltag til reduktion af kvælstofudledningen bør placeres meget mere målrettet. Det gælder også kravet om placering af ekstra efterafgrøder,« siger chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug.

50 procent lavere

Drænvandsundersøgelsen omfatter målinger på 232 dræn og viser en gennemsnitlig koncentration af kvælstof i drænvandet på kun 6,7 mg pr. liter.

»I forhold til tidligere undersøgelser er koncentrationen på højbundsjord cirka 50 procent lavere. Men en del af det skyldes formodentlig, at udvaskningen på grund af afvigende nedbørsforhold har været lav. Men sammenholder man med de aktuelle nedbørsforhold, så ligger resultaterne fra Århus Universitets Landovervågningsoplande cirka 40 procent over målingerne i drænvandsundersøgelsen,« siger Leif Knudsen.

Årsagen kan være, at der kun måles på seks dræn i Aarhus Universitets undersøgelse, og at de omhyggeligt er udvalgt efter, at grundvandstilstrømningen til drænene skal være lav. På grund af det store antal dræn i landbrugets drænvandsundersøgelse må koncentrationer målt her give et bedre indtryk af koncentrationen i drænvand.

Drænvandsundersøgelsen viser meget varierende koncentrationer fra nærmest ingenting til godt 20 mg pr. liter.

»Målingerne varierer så meget, at koncentrationen i mange tilfælde ikke afspejler landbrugsmæssige forhold,« siger Leif Knudsen.

Nyttigt redskab

Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, hilser undersøgelsen velkommen som et nyttigt redskab i det faglige spil for at få ændret vandplanerne.

»Den viser, at for eksempel krav om randzoner eller 140.000 hektar ekstra efterafgrøder mange steder slet ikke vil have nogen effekt. De generelle reguleringers tid må være forbi, og det skal vi bruge undersøgelsen til at påvise. Vi skal sætte ind mere målrettet, mere specifikt og med andre virkemidler,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle