Krav til en økologisk ko

Alle økologiske mælkeproducenter vil i slutningen af februar blive inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse, hvor de bliver spurgt om, hvilke avlsmæssige egenskaber der er vigtige for en ko i den økologiske produktion. Er det eksempelvis af størst betydning, at koen har mindre yverbetændelse, selv om det indvirker på mælkeydelsen – eller er det snarere mælkeydelsen, der har førsteprioritet? Spørgeundersøgelsen indgår i projektet SOBcows, som afdelingen Økologi i Seges deltager i. Det fortæller Arne Munk fra afdelingen Økologi i Seges.

Hestebønner screenes

Hestebønner er på vej frem som afgrøde, og mange landmænd har haft gode erfaringer både med dyrkning og fodring, fortæller Inger Bertelsen, Seges, der nu tager fat på at screene 19 hestebønnesorter for at se, om der er forskelle i deres modtagelighed for sygdomme, og om der er nogle sorter, som er mere tolerante over for bladlus end andre. Bladlus og sygdomsangreb i hestebønner bidrager til dyrkningsusikkerheden i økologiske hestebønner, og i det nye projekt, Fabares, er formålet at finde sorter, der kan mindske denne usikkerhed. Hestebønne er under økologiske forhold mere dyrkningssikker end lupin og ært.

Lavere tilvækst hos kyllinger på lokalt protein

Det er ikke uden problemer at erstatte almindelige økologiske proteinblandinger med danskproduceret protein til økologiske slagtekyllinger. Det viser forsøg fra forskningsprojektet Summer. Med lokalt produceret protein fik kyllingerne lavere tilvækst, og kødet bliver mindre mørt. Forskerne bag forsøget konkluderer dog, at man godt kan bruge lokalt proteinfoder, hvis man vælger en fodringsstrategi med lav foderstyrke i begyndelsen af opdrætsperioden efterfulgt af en kraftig fodring i de sidste to uger før slagtning. Med den strategi opnår man næsten samme mørhed og foderforbrug som ved en kraftig fodring gennem hele perioden, og i tillæg får kyllingerne bedre bensundhed og velfærd.

Sortsvalg afgørende for rodvækst

Planters rodvækst og evne til at optage næringsstoffer varierer betydeligt fra sort til sort, viser nye forsøg. Forskere fra Københavns Universitet har i projektet RoCo undersøgt sammenhængen mellem rodvækst og optagelse af næringsstoffer hos tre sorter af henholdsvis vårhvede, salat og løg. I alle tre afgrøder viste det sig, at den samlede rodvækst hos den bedste sort var dobbelt så høj som hos sorten med svagest rodvækst. I hvede var sorten Bittern klart bedre end Koga og Quintus. Bittern kombinerede en meget kraftig rodvækst med en relativt god evne til at sprede rødderne, og var samtidig den sort som samlet set afsøgte langt det største jordvolumen. I salat viste ’Cegoline’ sig langt bedre end ’Ralph’ og ’Intred,’ mens ’Hylander’ var det løg med bedst rodudvikling.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle