Kuhn klar til ballejagt med nye wrappere

Kuhns Variloadere er en enkel serie af rene wrappere med mange smarte detaljer.

Med RW 1600 C og RW 1800 C er Kuhn klar med to enkle rundballewrappere med stor kapacitet indbygget og mange smarte detaljer.

Begge wrappere kan håndtere 120 cm brede baller med en diameter op til 150 cm.

De har begge et lavt tyngdepunkt og et kompakt design. De har begge plads til seks ekstra ruller plastik. Begge maskiner er ISOBUS-forberedte og kan dermed betjenes fra traktorkabinens egen terminal eller via en separat terminal og som tilvalg også med et joystick til nøglefunktionerne.

Endelig kan de begge to wrappe, mens der køres efter næste balle, men med en markant forskel på de to maskiner.

To måder at samle op på

Forskellene på seriens storebror og lillebror er blandt andet opsamlingen med Autoload-funktionen.

Mens RW 1600 C har en fast, sidemonteret opsamler med støbejernsmodvægt i den modsatte side, har RW 1800 C et sideforskydeligt træk og en opsamlerarm, der klappes ud foran hver balle.

Det sidste er blandt andet en fordel ved vejtransport, hvor wrapperen kan trækkes ind bag traktoren, men det betyder så også, at der kun kan arbejdes med en balle ad gangen i maskinen.

Her kan lillebroren RW 1600 C have den næste klar i opsamleren, mens den første wrappes færdig.

Begge bruger Kuhns velkendte wrappersystem, mest avanceret på RW 1800 C med den plastbesparende 3D-satellitwrapper.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle