Kunstige ådale kan sikre, at flere plante- og dyrearter overlever, uden at man forsumper markerne.
Mange landmænd frygter, at de vandplaner, regeringen har sendt i høring, ødelægger drænene og forsumper markerne, når man skal ændre grødeskæring på 7.300 kilometer vandløb.
Men nu peger den fynske agronom, Jan Hjeds, på et alternativ, der måske kan tilfredsstille både biologer og landmænd. Alternativet hedder kunstige ådale.
Biologer vil sikre arter
Biologerne vil reducere grødeskæring og oprensning af vandløb for at sikre, at flere plante- og dyrearter overlever. Nogle arter forsvinder nemlig, når man skærer grøde, og har svært ved at vokse frem igen i konkurrence med andre arter, der trives ved grødeskæring. Samtidig vil vandet løbe langsommere, og vandstanden vil blive højere, så der bliver vådt på vandløbsbredden. Det gør det lettere for nogle dyrearter at overleve, fordi de får lettere ved at sprede sig fra vandløbet og op på land, end de har fra et dybtliggende vandløb.
»Derfor vil biologerne have vandet op til jordoverfladen,« siger Jan Hjeds.
Visse steder vil de ligefrem udlægge grus for at hæve vandstanden og gavne forholdene for ørreder.
»Men de har glemt følgevirkningerne,« tilføjer han.
Markerne forsumper
Problemet er, at når vandstanden stiger, står den over drænrørenes udmunding. Det får drænene til at løbe langsommere, med risiko for at de sander til. Der vokser måske ligefrem planter op eller aflejres mudder, der stopper rørene helt. Det vil føre til, at markerne bliver fyldt med våde pletter der ikke kan dyrkes.
»Planter gror ikke i våd jord,« pointerer Jan Hjeds.
Samtidig vil rodzonen - også der hvor der ikke er våde pletter - blive mindre. Det vil også skade landbruget.
»Så får rødderne måske kun 30 i stedet for 100 centimeter at samle vand og næringsstoffer i,« tilføjer han.
Glad var han derfor, da han i Næstved Kommune fandt eksempler på, at kunstige ådale kan bevare fauna og flora, uden at det går ud over drænene.
»De graver jordoverfladen ned til vandet i stedet for at hæve vandet op til jordoverfladen,« siger han.
Det sikrer, at drænudløbene kan ligge så lavt, at drænene fortsat kan fungere.
10 års erfaring
På Bækkeskov ved Næstved har en kunstig ådal fungeret fremragende i 10 år og til ejeren Peter Zobels store tilfredshed.
»Det fungerer fint,« siger han.
Det var kommunen, der i sin tid bekostede opgravningen - i dette tilfælde af et rørlagt vandløb, mens Peter Zobel lagde mark til.
Jorden, der blev gravet op, blev spredt i umiddelbar nærhed.
»Der gik ikke mange måneder, før man ikke kunne se, der var gravet,« erindrer han.
Mulighed for kvælstofgevinst
Jan Hjeds mener, man kan gøre tilsvarende på åbne vandløb ved at grave brinkerne længere ned. Han ser også muligheder for kvælstofgevinster. Hvis drænudløbene udmunder i den kunstige lavning 10 meter fra vandløbet, vil drænvandet løbe hen over den nye ådalsbund, før det løber ud i åen, og virke som en slags våd eng, hvor der vil gro tagrør der binder kvælstof. Han peger også på, at forskere fra flere universiteter i Danmark og Sverige allerede for fem år siden pegede på, at man ligefrem kan indbygge en lille dam, hvor drænvandet står stille, før det løber ud i vandløbet og binder endnu mere kvælstof.
»Så fungerer det lidt ligesom det, der i dag er blevet døbt et minivådområde,« siger han.
100.000 kr. pr. km
Den kunstige ådal, der typisk er ca. 10 meter bred, skabes ved at grave brinken ned til vandoverfladen. Det betyder, at der skal flyttes anselige mængder jord. Men da jorden kan lægges i umiddelbar nærhed og ikke skal køres bort, bliver det ikke så dyrt, som man kunne frygte. Jan Hjeds har indhentet tilbud, der viser en pris i størrelsesordenen 100.000 kr. pr. kilometer kunstig ådal.
»Det er mange penge, men det er en engangsinvestering. Hvis man ødelægger drænene, kan man forsumpe mange hektar, og det koster landmændene mange penge hvert år,« siger han.
Styrelse ikke afvisende
Hos By- og Landskabsstyrelsen er kontorchef Jørgen Bjelskou ikke afvisende over for, at kunstige ådale kan indgå som virkemiddel i den fremtidige vandplanlægning. Men han understreger, at regeringen i Grøn Vækst-aftalen har lagt vægt på, at indsatserne i vandplanerne sker så omkostningseffektivt som muligt.
»Kunstige ådale kan muligvis være en egnet metode, hvis den viser sig at være omkostningseffektiv,« siger han.
