Kvæg er milliarder værd for samfundet

Kvægbrugets produktion af kød og mælk har naturligvis en stor samfundsværdi.

Men hvad med bestøvning? Den opgave klares ikke kun af bier, men i høj grad også af vilde bestøvere som for eksempel humlebier. De behøver levesteder, og dem bidrager kvægbruget i stor stil med. Kvægbrugets kløverblomster i kløvergræsmarkerne giver endda de vilde bestøvere ekstra steder at søge føde. Dyrkningen af kløvergræs har desuden en række fordele ved at reducere behovet for gødning og planteværn. Desuden indlejrer kløvergræsmarker kulstof og opbygger jordens humusindhold. For eksempel har bedrifter med kødproduktion 0,5 til 1 procent højere indhold af humus i jorden end andre bedriftstyper.

Alt dette kaldes økosystemtjenester og kan lettest forklares som nyttige bivirkninger eller sidegevinster, som samfundet får fra økosystemer.

Når man først forstår logikken i økosystemtjenester, er det også indlysende, hvor meget kvægbruget bidrager med ud over de allerede nævnte eksempler.

Det svenske landbrugs- og fødevareforskningsinstitut, RISE, har netop kortlagt disse økosystemtjenester for mejeriet Arla.

Kvæg øger huspriser

RISE har også kigget på det, man kalder for kulturelle økosystemtjenester. Det er områder som rekreation/fritidsliv, turisme og uddannelse. Her spiller også den måde, kvægbrug bruger landskabet på, en rolle, blandt andet fordi afgræsning som naturpleje giver attraktive landskaber at færdes i, ligesom synet af græssende dyr i sig selv har værdi for turisme og fritidsliv. Der findes tilmed svenske undersøgelser, der påviser, at kvægbrug i lokalområdet kan være med til at øge huspriserne!

Men er disse ’sidegevinster’ noget værd for samfundet ligesom mælke- og kødproduktionen, som er ligetil at sætte tal på?

Ifølge den svenske organisation LRF Mjölk tyder beregninger på, at den samlede værdi af økosystemtjenesterne ligger et sted mellem 27 og 37 milliarder svenske kroner om året, svarende til 20 til 30 milliarder danske kroner. Det danske tal vil formentlig være lidt mindre, da Danmark og Sverige har samme antal malkekøer, mens svenskerne har en større kødkvægsproduktion.

En del økosystemtjenester har det på grund af manglende forskning ikke været muligt at udregne værdien af.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle