»Vi kan sælge alt, vi kan få leveret«

Gehls nye T-serie kombinerer minilæsserens gode smidighed og overblik med teleskoplæsserens store kapacitet og rækkevidde

Amerikanske Gehls læssemaskiner udvides nu med to små teleskoplæssere, T750 og T950.

De første T750ere er allerede solgt af den dendanske importør og forhandler Stenderup, og her spår direktør Troels Jensen de nye Gehl-læssere en stor fremtid i Danmark, især i kvægbruget, hvor der typisk er mange og meget forskellige opgaver for de små læssemaskiner.

Her er T-serien et godt kompromis mellem den kompakte og smidige minilæsser og teleskoplæsseren med stor rækkevidde og læssekapacitet. Den 5.500 kg tunge knækstyrende læsser med 74 hestekræfter kan løfte op til fem meter med en tiplast på 1.846 kg i yderste position. Den kan både bruges indendørs til de sædvanlige minilæsseropgaver og samtidig også f.eks. læsse foder eller håndtere strøhalm. Totalbredden holder sig inden for 200 cm, og T750 har lukket kabine og en række avancerede styrings- og sikkerhedsfunktioner. Med en totalhøjde på 2,4 meter kan den også komme ind overalt.

Godt udsyn

Troels Jensen fremhæver desuden udsynet: »Teleskoparmen er midterplaceret, og derfor har du godt udsyn både fremad og til begge sider, hvilket er vigtigt, når du kører i stalden«,

»Vi har virkelig manglet en kombi-maskine som den her, og vi kan sælge alt, hvad vi kan få leveret fra Gehl«, tilføjer han. Storebror T950 kommer med 143 hk og 520 cm løftehøjde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.