4.119 gæster til Nutrifair

Den specialiserede husdyrmesse i Fredericia melder klar til 2017 med uændret besøgstal i forhold til 2015.

Sidste gæst blev nummer 4.119 gennem tælleapparaterne i messecentret i Fredericia.

Dermed landede den specialiserede husdyrmesse, Nutrifair, på blot ni gæster færre end i 2015, mens udstillerantallet med 175 lå under de 203 i 2015.

Det betegner arrangøren Messe C som en succes i et år med to messer stort set de samme dage til den samme målgruppe, nemlig husdyrproducenterne, som tilmed er hårdt pressede på økonomien i øjeblikket.

Ros for fokus

Generelt fik messen da også ros fra både gæster og udstillere for sit meget klare fokus på animalsk produktion hos udstillerne og for at tiltrække en meget stor andel beslutningstagere blandt gæsterne.

Derfor er det allerede meldt ud, at trods den hårde konkurrence fra både danske Agromek og verdens største husdyrmesse, Eurotier i Hannover, i november og december 2016, vil der også blive arrangeret en Nutrifair 18.-19. januar 2017.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.