Advarsel: Fremtidens avlstyr laves ikke i Danmark

Med genomisk selektion og meget sikre data for referencegrupperne står det danske avlsarbejde på en solid platform.

Men det kræver omvendt også en stor indsats af den enkelte mælkeproducent, og konkurrencen i toppen af avlen bliver kun hårdere fremover, hvad enten der er gule, røde, rødbrogede eller sortbrogede køer i stalden. Dermed er chancen for gevinst alt andet lige også mindre for den enkelte avler.

Det var et par af de budskaber, der gik på tværs af raceforeningernes velbesøgte årsmøder her i efteråret og kom til udtryk i debatterne.

Bl.a. er der lidt for mange fejl på de genomiske test, men der er ifølge en arbejdsgruppe i Viking Genetics ikke noget entydigt mønster i årsagerne til, at en vævsprøve ikke kan bruges. Målet er at komme ned på to procent fejl.

Deltagere i bl.a. Dansk Jerseys årsmøde efterlyste en mere smidig og frem for alt billigere måde at få rette fejl på, eventuelt at man selv kunne rette mindre forvekslings- og afstamningsfejl.

Avlens værdi skal synliggøres

Hos RDM viste det sig, at der var testet langt færre hundyr end forventet og planlagt, idet kun en tredjedel af de planlagte 9.000 i 2019 test var gennemført i de første otte måneder af året.

»Vi skal have flere af jer med«, var beskeden fra næstformand Morten Hansen.

»I må også have forståelse for, at vi først og fremmest er mælkeproducenter og ikke avls-feinschmeckere og har en produktion og en økonomi, der skal hænge sammen«, lød svaret fra bl.a. Kristoffer Kappel i den livlige debat.

Der fremkom forslag om at indregne prisen på testen i insemineringsprisen og eventuelt også lade inseminøren udtage vævsprøverne for at sikre en ensartet, effektiv og sikker håndtering. Enkelte var parat til at gå endnu videre: »Hvis fælleskabet vil have data, må fællesskabet også betale for dem«.

Flere mødedeltagere kunne følge dette synspunkt så langt som, at der var behov for at få synliggjort betydningen af avlsarbejdet, herunder værdien af genomiske test, helt ned hos den enkelte mælkeproducent, så der er noget at sætte udgiften til testene op imod.

Flere tyre købt i udlandet

Hos Dansk Holstein var bl.a. ET til debat som følge af den måde, avlsarbejdet har ændret sig markant på i de senere år.

»Når chancen for gevinst er så lille, som den er, og prisen for tyre ikke levner plads til at tage chancer, får vi ikke lavet de skylninger, der skal til. Det kan føre til, at vi mister momentum i avlen. Det kan også føre til, at avlsarbejdet bliver koncentreret på ganske få avlere og kernebesætninger, ejet af kvægavlsforeninger. Jeg er bange for, at det kan føre til, at flere og flere tyre vil blive købt i udlandet. Det er en skam, når vi har avlere, der faktisk laver rigtig gode tyre, som kan sælges i udlandet til høje priser«, var budskabet fra formanden Kristian Nielsen.