To Avant vækker dobbelt glæde

En Avant minilæsser var ikke nok for Willem van Peet, som købte to stk., da Avant Danmark holdt åbent hus mellem jul og nytår.

På van Peets økologiske bedrift i Monstrup ved Hobro skal den ene Avant køre i det rene område, mens den anden skal klare de beskidte arbejdsopgaver. Den opdeling gør det muligt at reducere tidsforbruget til vask, da det før var en minilæsser, som blev brugt til alle arbejdsopgaver.

Ved at have to minilæssere kan familien van Peet blandt andet strø under malkningen, så køerne altid kan vende tilbage til rengjorte og nystrøede sengebåse.

Desuden forventer familien at kunne bruge den ene minilæsser til udendørs opgaver, når dyrene skal på græs. Her er det blandt andet opsætning af hegn og slåning af græs, som bliver arbejdsopgaver for den ene Avant.

Den ene Avant - 420-modellen - har 20 hk og 640-modellen 38 hk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.