Axzon fordobler kvægbesætningen

Axzon-gruppen er andet end svineproduktion og planteavl.

Axzon-gruppen, som driver landbrug i Danmark, Polen, Ukraine og Rusland, kan mere end at producere svinekød, korn og biogas.

Frem til årsskiftet 2015/2016 havde Axzon-gruppen mælkeproduktion i både Ukraine og Polen, men grundet lav rentabilitet blev produktionen i Polen afviklet.

I Ukraine har gruppen derimod planer om at fordoble besætningen fra 87 til 190 køer i 2016. Køerne yder lidt mere end 10.000 kg pr. ko, imens køerne i Polen kun nåede lidt over 6.000 kg pr. ko.

Mælkeproduktionen bidrager ikke væsentligt til bundlinien i Axzon-gruppen, men den gør det muligt at invitere gæsterne indenfor i staldene. Det er ikke muligt i svineproduktionen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.