Bekymrende: Ydelsen er ikke steget i fire år
Når samme koantal kan give et plus på 3,5 millioner hos den ene mælkeproducent og et minus på 700.000 kroner hos en anden, er der meget at lære af de dygtigste.

23 kg EKM for jersey. 139 kg EKM for køer af stor race.

Så meget er ydelsen steget siden 2015 i godt 100 kvægnøgle-besætninger øst for Lillebælt hos Kvægrådgivning Danmark. Flere andre nøgletal følger ifølge kvægkonsulent Marianne Dyreholts analyse samme kedelige tendens til stagnation.

Bl.a. er fodereffektiviteten også stagneret omkring 102 procents energiudnyttelse for jersey og 98 procent for de store racer, mens foderprisen målt i kroner pr. kg EKM udviser en svagt stigende tendens efter et mindre fald for et par år siden.

Samtidig ses størrelseseffekten kun at være ret svag.

Bundlinje var rød tråd

2018 var ikke det nemmeste år at være mælkeproducent, hvor især tørken slog hårdt i de østdanske regnskaber og generelt gav meget stor spredning i resultaterne. Den bedste fjerdedel havde et overskud på en million kroner eller derover, mens knap 30 procent kom ud af 2018 med underskud. Spredningen på bedrifter med samme antal årskøer varierende i 2018 fra et plus på 3,5 millioner kroner til en minus på 700.000 kroner.

»Det er en helt vild spredning«, konstatererede kvægkonsulent Marianne Dyreholt og tilføjede, at det ikke handlede om at få den ringeste tredjedel sluset ud af erhvervet snarest muligt, som overskrifterne i landbrugspressen ellers har lydt, men om at hjælpe dem til at flytte sig tættere på den bedste tredjedel.

Derfor havde Kvægrådgivning Danmarks kvægnøgleårsmøde bundlinjen som den røde tråd gennem en stribe faglige oplæg fra rådgivningens egne produktions-, ledelses- og økonomirådgivere samt Anders Harck som sektorformand for Økonomi og virksomhedsledelse

Lær af den bedste kollega

At flytte sin bundlinje handler bl.a. om at få det hele med, viste kvæg- og ledelseskonsulent Inger-Marie Antonsen i en gennemgang af, hvad en procentenhed eller to eller et par øre eller fem kan gøre af forskel for den samlede økonomi i tre besætninger med samme ydelse, men en forskel i DB på ca. 4.000 kroner pr. årsko.

Marianne Dyreholt inspirerede til jagt på spild på bedriften.

Det kan for eksempel være manglende kvalitetstillæg, ydelse under gennemsnittet, for høj kodødelighed eller for høj kælvningsalder hos kvierne.

Et præcist mål, et klart fokus, accept hos alle på bedriften samt løbende opfølgning virker, var budskabet.

Anders Harck var også klar i mælet: »Gør ligesom ham i din erfa-gruppe, der gør det bedst. Så får du også det bedste resultat«.

Hans budskab om at flytte fokus fra kilo til kroner og fra vækst-for-enhver-pris til nudrift og optimering er velkendt for de fleste mælkeproducenter, men kan også fortsat provokere og gav en del debat på mødet, for går erhvervet ikke i stå, hvis ingen tør løbe en risiko?

Men han rokkede sig ikke: »Nye investeringer skal kaste noget af sig, ellers øger det kun sårbarheden«.

Faktaboks

De blev hædret hos VKST

  • Højeste dækningsbidrag, jersey: Steen Fischer Jensen - 17.638 kr./årsko
  • Højeste dækiningsbidrag, stor race: Niels pedersen - 14.854 kr./årsko
  • Højeste dækningsbidrag, øko: Søren Madsen - 19.948 kr./årsko
  • Højdespringeren: Anders og Gunnar Pihl med et plus i dækningsbidrag fra 2017 til 2018 på 1.729 kr./årsko

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.