Brug mælkeprøverne som en investering

Ny lovgivning kræver, at der tages en kirtelprøve ved behandling med antibiotika for yverbetændelse. Sørg for at bruge resultaterne fra prøverne. Så bliver de ikke en udgift, men en investering i vigtig viden i besætningen.

Af Malene Budde, dyrlæge, Seges

Det er vigtigt at udtage mælkeprøverne på den rigtige måde og med omhu, for så bliver resultatet derefter. Er prøven forurenet, kan den ikke bruges, og pengene er reelt spildt.

Sørg for oplæring af personale. Det er vigtigt at tage prøverne af køer med rene patter. Aftørring med klud er ikke nok, pattespidsen skal sprittes af først. Opbevar prøverne på køl eller frost, indtil de sendes til dyrkning hurtigst muligt.

Hvilken bakterietype?

Følg op på resultaterne fra mælkeprøverne. Er det en bestemt bakterietype, der dominerer? Hvis det primært er bakterier fra koens nærmiljø, er det der, indsatsen skal lægges. Er det derimod bakterier, der primært overføres ved malkning, er det bl.a. rutinerne omkring malkning og funktion af anlægget, der skal i fokus.

Brug også resultaterne til at følge op på effekten af de køer, der behandles. Ofte er der dårlig effekt af behandling af infektioner med Stafylococcus aureus. Er det tilfældet, så overvej, hvorvidt det giver mening at behandle de køer, og fokuser i stedet på at forebygge smittespredning.

Vent med behandling

Der kan spares mange overflødige behandlinger, penge og antibiotika, hvis mælkeprøven afgør, hvorvidt der skal behandles eller ej. Køer, hvor mælkeprøven er dyrkningsnegativ, har ingen gavn af antibiotikabehandling. Det samme gælder milde infektioner forårsaget af E-coli.

Faktaboks

Få mest værdi af mælkeprøverne:

  • Vær omhyggelig, når de udtages. En forurenet prøve er spild af penge
  • Send prøven til dyrkning hurtigst muligt
  • Vent med antibiotikabehandling, til svaret foreligger
  • Brug prøveresultaterne til at målrette tiltagene for bedre yversundhed
  • Følg op på effekten af behandlingen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.