Celletalsproblemer og lav kapacitet i malkestalden skyldes dårlige vaner

Er celletallet til den høje side, og tager malkningen for lang tid, skal du kigge indad i stedet for i retningen af hokuspokus-hjælpemidler.

Dårlige vaner er nemlig i langt de fleste tilfælde arnestedet for problemer med mælkekvalitet og lav kapacitet i malkestalden.

»Desværre har mange vænnet sig til, at det unormale bliver normalt. Eksempelvis hvis køerne sparker, når man vil pattedyppe efter malkning. De sparker ikke, fordi de er dumme. Her kan forklaringen i stedet være forkert niveau for aftagning, forkert pattegummi eller defekte pulsatorer,« påpeger dyrlæge og specialkonsulent Michael Farre, Seges Kvæg.

Han samarbejder i disse uger med Boumatic om workshops, hvor mælkekvalitet og kapacitet i malkestalden er omdrejningspunkterne.

Tag hensyn til sarte kvie-patter

En anden klassisk fejl i malkestalden er, at det er de færreste, som tager hensyn til, at patternes størrelse varierer alt efter om de sidder på en kvie eller en ko.

»Mange oplever, at kviernes patter bliver blå under malkning, og at de forsøger at sparke maskinen af. Et standard pattegummi passer ikke til korte patter på kvier, så det malker ikke optimalt. Det klemmer kun på patten, og derfor bliver oplevelsen ubehagelig,« påpeger Michael Farre.

Den enkle løsning er at reservere en spandmaskine til kvier, hvor pattegummiet er specielt designet til kvier. I robotstalde kan man tilsvarende reservere en robot til førstekalvskøer.

Aftagningsniveauet skal være rigtigt

Et ændret niveau for aftagning vil også i de fleste danske kostalde medføre en højere kapacitet i malkestalden samt en forbedret yversundhed.

»Tomgangsmalkning gavner ingenting, men mange er nervøse for at sætte aftagningsniveauet højere op. De tror fejlagtigt, at det medfører en lavere ydelse. Men niveauet skal meget højt op, hvis det skal påvirke ydelsen,« siger Michael Farre.

Han anbefaler, at man håndmalker fem til ti køer hurtigt efter aftagning for at afgøre, hvor megen mælk der er tilbage i yveret.

»Er der efter 15 sekunders håndmalkning mindre end 450 milliliter tilbage, skal aftagningsniveauet hæves,« råder han.

Han advarer også imod at tage specielle hensyn til langsomme køer.

»Giver malkeanlægget mulighed for det, bør man sætte en maksimal malketid ind for at opretholde en høj kapacitet i malkestalden. Også selvom det betyder, at de langsomme køer ikke malkes færdigt. De giver sjældent den højeste ydelse, så man taber ikke meget ved at indføre maksimal malketid,« påpeger han.