Eksportstamtavle for køer kræver ydelseskontrol

Fra nytår kræves dokumentation for ydelse, for at man kan få udstedt eksportstamtavle til køer og kvier, men man kan fortsat eksportere uden eksportstamtavle.

Danske køer og kvier er værdsatte i udlandet, og for at værne om troværdigheden skal der fremover ligge ydelseskontrol fra RYK bag som dokumentation dyrets kvaliteter, når der laves en eksportstamtavle. Det har Landbrug & Fødevarer Kvæg besluttet.

Indtil 1. januar 2022 har man kunnet få udskrevet eksportcertifikat på dyr fra besætninger, som aldrig har været medlem af RYK. Den mulighed bortfalder med det nye krav. Det betyder, at hvis der er tale om en kvie, skal den være født i en ydelseskontrolleret besætning. Er der tale om en ko, skal den både være født i - og malke i en ydelseskontrolleret besætning.

Sikrer højt dokumentationsniveau

Ifølge formand Christian Lund er det en enig bestyrelse, der står bag kravet:

»Det er vigtigt, at vi sikrer et højt dokumentationsniveau, når vi eksporterer vores dyr. På den måde vedbliver de med at være attraktive og kan sælges til en høj pris«, forklarer Christian Lund.

»Med stramningen får vi ensrettet eksportstamtavlerne, så der er samme grad af dokumentation på dem alle«, lyder det fra formanden.

I 2020 var ca. 4 procent af de udstedte eksportstamtavler uden ydelsesdokumentation.

Ifølge EU-reglerne er der ikke krav om udstedelse af eksportcertifikat. Derfor vil det fortsat være muligt at eksportere dyr uden. Kunderne stiller dog oftest krav om en eksportstamtavle.

Faktaboks

  • Hvert år eksporteres over 32.000 kvier og køer fra Danmark
  • Fakta brød bullet: Krav om ydelseskontrol som forudsætning for eksportstamtavle træder i kraft 1. januar 2022
  • Fakta brød bullet: I 2020 var ca. 4 procent af de udstedte eksportstamtavler uden ydelsesdokumentation

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.