Fælles opråb: De ringeste tyrekalve giver ingen indtjening

Der skal være et langt større fradrag for tyrekalve med lavt vækstindeks, mener producentformand og kalveformidler.

En renracet tyrekalv af stor race med et vækstindeks på 85 skal have et langt større kg-fradrag, hvis den skal være interessant at fede op for en dansk kalveproducent.

Det mener formand for Danske Slagtekalveproducenter Rasmus Alstrup og salgsleder Mogens Hymøller, Husdyrformidlingen Aps.

De ønsker begge en revidering af afregningsmodulet i DMS, hvor tillæg og fradrag i langt højere grad bør afspejle økonomien i at fede kalven.

»Som det er skruet sammen nu, får en kalv med vækstindeks 85 et fradrag på 150 kroner. Hos kalveproducenten vil denne kalv ikke kunne godkendes til eksempelvis konceptet Dansk Kalv, og så er slagteindtægten mindst 600 kroner lavere end en kalv med et vækstindeks på 100. Kalve-producenten får derfor et langt større tab på denne kalv uden at få kompensation ved indkøb«, forklarer Rasmus Alstrup.

Hvor indkøbsprisen p.t. reguleres med 10 kr. pr. indeksenhed over eller under 100, opfordrer Mogens Hymøller til en differentieret regulering. Han peger på, at en basiskalv med indeks 100 godt kan give kalveproducenten en fornuftig indtjening. Men en kalv med indeks 115 giver ikke nødvendigvis 150 kr. mere.

»Den største forskel skal dog ligge i nedadgående retning. Det skal selvfølgelig regnes igennem, men jeg vil tro, at vi skal fradrage 20-25 kr. pr. indeksenhed under 100. Måske mere, når vi når under 90«, vurderer han.

Brug bedre tyre

Med et, ifølge parterne, mere økonomisk funderet afregningssystem tilskyndes mælkeproducenterne til at bruge tyre med højere vækstindekser.

»Der er nogle, som sværger til at bruge tyre med meget lave vækstindekser. De må acceptere en lavere salgspris, for disse kalve er nutidens jerseykalv, hvor kalven ikke er noget værd for os, der producerer kød«, mener Rasmus Alstrup.

Alternativet til at vælge tyre med højere vækstindekser er at bruge mere kødkvægssæd i kombination med kønssorteret sæd af malkerace.

»For mig som kalveproducent er det et fremtidsscenarie, at vi feder mange krydsningskalve. Men jeg anerkender, at brug af kødkvægssæd ikke fungerer for alle. Dér, hvor det ikke fungerer, bør man bruge malkeracetyre med høje vækstindekser. Er det ikke ønsket, kan kalven nok kun afsættes til eksport på kort sigt«, mener Rasmus Alstrup.

Markedet må bestemme

Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter mener direktør Christen Sievertsen, at markedet må afgøre, hvor meget der kan gives i tillæg og tages i fradrag for spædkalve.

»Men jeg hilser det velkomment, at systemet opdateres, så mælkeproducenten nogenlunde kender konsekvensen af at bruge en given tyr. Hvis man vil inseminere med meget lidt kødprægede tyre, må man acceptere, at kalven ikke har en særlig værdi. I det tilfælde har man kun mælken som indtægt«, siger Christen Sievertsen.

Faktaboks

Afregning af kalve

  • Aktuelt betaler Husdyrformidling Syd 400 kr. for en kalv på 50 kg, der har et vækstindeks på 100.
  • For hver vækstindeksenhed reguleres prisen +/- 10 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.