Forædlet protein fra græs skal skåne regnskovene

Større forsyning med protein produceret på lokale græsmarker og mindre import af soja er perspektivet i et af delprojekterne i BioValue, som er et femårigt forskningsprojekt støttet af 16 partnere.

Som et led i delprojektet blev en mængde græs tidligere på sommeren forarbejdet på Nybro Tørreri og en jysk kartoffelmelsfabrik, hvor græsset blev presset for saft, og proteinet blev udfældet. Såvel protein fra græssaften som græspulpen skal indgå i flere fodringsforsøg på AU Foulum, hvor græssaften hovedsageligt skal bruges til fodring af grise og høns, og græspulpen til kvæg.

Græssaften indeholder letoptageligt protein, som egner sig til fodring af en-mavede dyr, mens pulpens indhold af svært optageligt protein egner sig til kvægfodring. I BioValues foderforsøg med kvæg testes foderkombinationer med både græssaft og pulp for at se effekten af græsprotein op i mod sojaskrå.

»Målet med fodringsforsøgene er at afklare, om proteinet fra græsset kan erstatte andre proteinkilder, så behovet for indkøbt og oftest importeret protein kan mindskes,« fortæller Hanne Bang Bligaard og Kristian Eriknauer fra Arla, som er en af de 16 partnere i BioValue.

Mere bæredygtigt

Arla deltager i BioValue for at støtte udviklingen af et bæredygtigt landbrug, og virksomheden ser et potentiale i både at gøre dansk husdyrproduktion mere selvforsynende og at skabe flere lokale arbejdspladser.

»Forædlingsprocessen vil skabe flere lokale arbejdspladser, fordi græsset skal høstes og forarbejdes lokalt. Og skabelsen af flere arbejdspladser i de tyndtbefolkede områder, hvor husdyrproduktionen er, vil være en succeshistorie,« lyder det forventningsfuldt fra Jane Lindedam, som er Project Manager på BioValue.

Positivt for miljøet

Hvis forventningerne til forædlingen af proteinet i græsset indfries, vil det ifølge Kristian Eriknauer kunne medføre, at flere arealer vil blive dyrket med græs fremfor eksempelvis korn.

Det vil være positivt for klimaet, da græs kan lagre mere kulstof og i højere grad end korn kunne producere sit kvælstof selv.

»Hvis alt lykkes, er perspektiverne store for dansk husdyrproduktion, men foreløbigt afventer vi resultaterne af fodringsforsøgene,« fortæller Hanne Bang Bligaard.