Der er ikke enighed i erhvervet om, hvor vidt det billigere valg af posemineraler er lige så godt som det dyrere valg af gårdblandinger af mineraler, der er specifikt designet til besætningen. Nu har Seges lavet forsøg med det.
»Vi kan ikke se, at køerne mangler mineraler, når de får 100 gram typemineral pr. ko pr. dag i stedet for gårdmineraler. Når vi slet ikke supplerer med posemineraler, kan vi kun se det på selenstatus«.
Sådan lyder budskabet fra Thorben Krüger, konsulent hos Seges, der holdt indlæg på fodringsdagen i Herning for nylig.
Seges har lavet forsøg i 10 besætninger, der får gårdmineraler. Halvdelen fortsatte med gårdmineraler, mens den anden halvdel blev skiftet over til typemineraler.
Der indgik desuden to besætninger helt uden tildeling af posemineraler.
Køernes mineralstatus blev vurderet i leverprøver, mælk og urin i forhold til referenceværdier fra litteraturen. Resultaterne er iøjnefaldende.
»Vi finder ikke tegn på mangel, uanset om de får den ene eller anden tildeling, og derfor kan vi ikke se nogen idé i at tildele over normen«, siger han.
Kvægrådgiver hos Vestjysk Anna-Sofie Kjærsgaard peger på, at resultaterne kun giver mening, hvis gårdmineralblandingerner er afstemt efter analyser af grovfoderet.
»Pointen er, at man skal lave designerblandinger, så gårdblandingen hverken giver mere eller mindre, end køerne har behov for«, siger hun.
Læs mere
Læs Kvæg Special, der udkommer 13. oktober.
Faktaboks
- Mineralstatus og ydelse havde ingen sammenhæng i Seges’ forsøg.
- For en lang række mineraler gælder det, at der ikke udskilles ret meget mineral til mælken.
- Samtidig er niveauet af typemineraler fastsat med en vis sikkerhedsmargin.
Kommentarer