Frostvejr og udsigt til højere mælkepris i Estland

I ugens løb kunne driftsleder Leo Hansen fra bedriften Oü Härjanurme Mõis, der ligger ved Estlands næststørste by Tartu, berette, at der er udsigt til en stigende mælkepris.

Til nytår skifter bedriften mejeri, så mælken fremover skal leveres til et litauisk mejeri 500-600 km væk. Det litauiske mejeri har selv opsøgt Oü Härjanurme Mõis, fordi mælken fra de 1.100 køer har en høj kvalitet og flere værdistoffer end andet mælk i Estland.

Det litauiske mejeri vil gerne betale fire eurocent mere pr. kg pga. værdistofferne, og hertil kommer en forbedret basispris, berettede Leo Hansen på kvaegplus.dk

Udsigten til en større mælkeindtægt luner hos den danskfødte driftsleder, som i den seneste tid har været udfordret af tidlig estisk vinter med nattemperaturer på minus 20-25 grader.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.