Fuglene flygter - sådan virker BirdAlert

Fugleskræmmeren kan høre, hvilke fugle der er på banen og sætter specifikt ind mod disse.

BirdAlert virker på den måde, at den har en mikrofon, der registrerer, når der er fugle, og hvilke fugle det er. Derefter udsender den lyde, der skræmmer disse fugle. Bagefter analyserer den, om den ønskede effekt er opnået, og gentager eventuelt varslerne.

Lars Kristensen har en variant med højttalere og solceller, så den også kan bruges ude i marken. Man kan tilkøbe andre features - for eksempel, at der bliver pustet et fem meter højt fugleskræmsel op, som svinger i luften, eller en gaskanon, der brager løs. Det virker i en radius af 250 meter. Hvis man placerer den midt i begivenhedernes brændpunkt, svarer det til et område på 20 hektar.

Desuden kan man tilslutte et Eagle Eye, som giver mulighed for at skræmme fuglene ved at reflektere solens stråler i et varieret mønster.

Gaskanonen kan også kombineres med visuel effekt, det vil sige en dummy, der skydes seks meter op i luften, når der kommer fugle. Endelig kan en dragefod hæve og sænke rovfugledrager, så skadefuglene ikke vænner sig til dem.

»Det sker, at min BirdAlert går i gang, når en lastbil kommer og åbner bagsmækken. Så tror chaufføren, at han bliver angrebet af fugle«, griner Lars Kristensen.

Styrer fra mobilen

Han kan i øvrigt via sin mobiltelefon se, hvor mange gange BirdAlerten har været i funktion. Samme sted kan han indstille, i hvilket tidsrum den skal fungere.

»Hvis man har naboer tæt på, er det måske en meget god idé, at den ikke går i gang midt om natten og forstyrrer dem«, siger han.

Mange varianter

BirdAlert er udviklet til at detektere og skræmme gæs, råger, måger og stære, men erfaringen har ifølge firmaet vist, at også andre fugle som krager, alliker og solsorte kan genkendes.

Biblioteket af lydoptagelser, der kan skræmme fuglene væk, er varieret, ligesom rækkefølgen varierer, så fuglene ikke vænner sig til dem og bliver ’immune’.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.