Fuglenes skræk gør mennesker syge

Brug af Koritbejdsning har givet sygdomsproblemer på flere maskinstationer. Forening ønsker brug af midlet stoppet.

Kvalme, dårlig mave, opkast.

Disse ubehageligheder har ramt flere chauffører på danske maskinstationer i løbet af den overståede sæson for såning af majs. Utilpasheden og sygdomstegnene har vist sig i forbindelse med såning med Koritbejdsede majsfrø, og derfor ønsker brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entrepenører at få stoppet brugen af Koritbejdsede frø.

Foreningen har spurgt de op mod 250 medlemmer, der sår majsfrø, om de har oplevet sygdom blandt personalet efter arbejde med Korit. Det har 17 pct. svaret ja til.

»Det er alarmerende mange, og derfor må brugen af midlet indstilles«, lyder det fra Gerth Pedersen Holm, konsulent hos Danske Maskinstationer og Entrepenører.

Støv i kabinen

I undersøgelsen svarer deltagerne, at de har brugt de foreskrevne værnemidler. Derfor er foreningens teori, at støvet fra de bejdsede majsfrø har fundet vej til kabinen. Hertil skal lægges de situationer, hvor såmaskinerne skal blæses rene, eksempelvis når der skiftes mellem en konventionel og en økologisk mark, hvor bejdsede frø ikke må bruges. Støvet hvirvles også rundt, når såmaskinerne skal vaskes, mener Gert Pedersen Holm.

Han understreger giftigheden af Korit med, at man som menigmand ikke må hente en pose bejdsede majsfrø og have dem inde i bilen, når man kører hjem.

»Det er virkelig giftigt, og vi forstår ikke, at man vægter muligheden for at skræmme fugle højere end sikkerheden og helbreddet hos dem, der kører maskinerne«, siger han.

Hvis et forbud ikke kan gennemføres, vil det ifølge Gert Pedersen Holm være forståeligt, hvis maskinstationerne kræver risikotillæg for at så Koritbejdsede majsfrø.

Alternativer er få

Hos Limagrain, som bl.a. forhandler majsfrø bejdset med Korit, vækker sygdomsomfanget ærgrelse hos Andreas B. Andersen, der er produktchef for majsfrø.

»Jeg forstår godt, at chaufførerne ikke er vilde med at bruge det. Men vores alternativ, Force, er formentlig ikke bedre og andre muligheder har længere udsigt«, siger Andreas B. Andersen.

Limagrain arbejder på at udvikle et biobaseret bejdsemiddel, men grundet den krævende godkendelsesproces kan produktet formentlig først udbydes i 2024-2025. Der er dog stadig en mulighed for, at et af de to produkter, som der arbejdes med, kan være klar allerede i 2022-2023.

»Indtil da må vi rådgive om brugen af værnemidler, herunder eksempelvis, at de ikke må tages med ind i førerhuset. Værnemidlerne skal blive i en kasse uden for førerhuset, I mange af de sygdomstilfælde, vi er blevet gjort bekendt med, har der slet ikke været brugt værnemidler, så vi må forsøge at være endnu bedre i vores kommunikation og rådgivning herom«, siger Andreas B. Andersen.

Landskonsulent for Planteværn hos Seges, Ghita Cordsen Nielsen, er enig i, at der skal arbejdes mere med kommunikationen om værnemidler.

»Chaufførerne skal selvfølgelig ikke opleve ubehag ved at køre med produktet. Som produkt er Korit på vej ud af markedet over den kommende årrække, men indtil da skal vi have fokus på at kommunikere om værnemidler og håndteringen af de bejdsede frø«, siger hun.

Faktaboks

Sådan skal man håndtere Koritbejdsede frø

  • Anvend åndedrætsværn. Indånd ikke aerosoltåger. Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj.
  • Udslip/spildte frø opsamles. Opbevares på et godt ventileret sted. Hold beholderen/frøposen tæt lukket. Opbevares under lås.
  • Al unødig kontakt med bejdsemidlet skal undgås, da forkert brug kan føre til sundhedsskader.

Kilde: Seges.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.