Denne lille djævelske græsart, hanespore, skal man være meget opmærksom på i majsmarken, for den spirer frem senere end andet ukrudt og over lang tid. Den kan også blive resistent over for ukrudtsmidler. Frøene spredes tit med maskiner efter høst, hvor frøene ligger tilbage overalt. Og så overlever frøene nemt 6-7 år i jorden.
Svend Ebsen Schøler optimerer ikke pr. ko, men pr. robot, og de fem Lely-robotter formår at malke en mio. kg mælk om året. Dagen i stalden starter kl. 4.15, hvor de henter de køer til robotterne, som ikke har været der længe, så robotten ikke står stille. Med 1,2 opdræt pr. årsko har han ingen lavtydende køer og når en mælkeydelse på 13.000 kg EKM.
Der var ekstra snusetid i staldene i år, så man kunne drøfte detaljer med kolleger uden hele tiden at blive forstyrret af eksperter.
Der er mange måder at så græs på, og både store og små såsæt tiltrak deltagernes interesse i marken, hvor man også kunne se resultatet af flere såmetoder.
Efter kløvergræs kan majsen nøjes med startgødning og undvære gylle, så den kan udnytte kvælstof fra kløver i jorden, lød det fra grovfoderrådgiver Erik Helbo, Sagro.
Hos Mads Stokholm Pedersen kan medarbejderne kalde sig, hvad de vil, bare de har fokus på og holder øje med køerne hele tiden. 14.600 kg EKM viser, at de er gode til det.
»Det er fedt at komme ud og se steder, det hele spiller, og der garanteret er et godt afkast«, sagde Anders Harck, mælkeproducent og sektorformand for økonomi og ledelse.
Majsparcellerne blev nøje gransket for at vurdere, om der er forskel på, om de får startgødning, placeret gylle, placeret svovlsur ammoniak eller samgranuleret gødning. Foto: Frederik Thalbitzer.
Billede 1 af 9
Årets to værter ved grovfoderekskursionen tirsdag var svære at få til at prale. Fakta viste dog, at mælkeydelsen hos Mads Stokholm Pedersen og Svend Ebsen Schøler ligger på 13.-14.500 kg EKM, og med en orden ud i de yderste hjørner tyder alt på, at økonomien også var så god, at de ikke fandt anledning til at snakke om den.
»Det er utroligt så rolige køer der er, selv om der vader 100 mennesker ind i stalden«, sagde en deltager, der skuede imponeret ud over stalden. Køerne skuede roligt tilbage.
Forklaringen på de gode resultater lød mere enkel, end den nok er: Masser af godt, let fordøjeligt, hjemmeavlet grovfoder.
Seges og de lokale rådgivere samt en række maskinfirmaer havde sørget for massevis af gode råd og mulighed for at sparke dæk på såmaskiner, radrensere og rivere.
Blandt budskaberne var, at man maks. bør have 17 procent råprotein i foderet - det koster ikke, det giver plus på bundlinjen, lød det med stigende overbevisning. Man bør også købe og iføre sig et exoskelet og passe på sin ryg, og i marken skal man ikke give gylle efter kløvergræs. Til gengæld skal man passe godt på, at græsarten hanespore ikke får godt fat eller for den sags skyld bliver resistent.
Og meget, meget andet
Kommentarer