Grovfoderekskursion udskudt til september

Turen går i år til to veldrevne bedrifter i Vesthimmerland torsdag 10. september.

For nogle af de planlagte indlæg på årets grovfoderekskursion giver det rigtig god mening, at den nationale indsats mod smittespredning har ført til en udsættelse af datoen til torsdag 10. september.

Det gælder bl.a. demonstrationerne af forskellige løsninger til etablering af efterafgrøder i majs. Dertil kommer demonstration af nogle af de mest spændende majssorter. Både med efterafgrøderne og majssorterne vil de ekstra måneders vækst formentlig få forskelle og ligheder til at stå ekstra skarpt. Derudover får Seges’ millionprojekt med at udvikle en altomfattende løsning til at måle grovfoderudbytter og foderkvalitet et par ekstra slæt græs at arbejde med.

Turen går til Vesthimmerland i år, hvor dagens to værter er Jacob Hørbye Skov på Hestbækgaarden ved Hvalpsund og Jens og Martin Jensen på Gårdsted Højgaard I/S ved Løgstør.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.