Højtydende køer malker fint på stor andel roer i rationen

Roer er et godt og konkurrencedygtigt foder, når der bruges mellem 4 og 5,5 FE pr. ko, vurderer erfaren fodringsrådgiver.

Hvis man vil fodre med roer, så skal vi op på mindst fire og gerne op til 5,5 FE i rationen, før det er værd at røre ved. Selv om det er en udfordring for NorFor med roerne, så ved køerne det ikke, og roer kan sagtens fungere i besætninger med over 10.000 kg mælk pr. ko.«

Sådan lød det fra kvægrådgiver Knud R. Jensen, LandboNord, på en velbesøgt temadag ved Vrå om dyrkning, opbevaring og fodring med roer.

Roer er højtydende og udbyttestabile i forhold til andre grovfoderafgrøder især i landets kølige egne, hvor udbytterne kan være en halv gang højere end i majs. Via samensilering med et tørt slæt græs eller roepiller kan roerne bruges året rundt.

Men, understregede han også, roerne skal være rene, og man skal kendes deres præcise tørstofprocent. Roerne skal desuden knuses så effektivt, at der ikke kan sorteres i rationen. Endelig må der ikke gås på kompromis med proteinkvaliteten i tilskudsfoderet og kvaliteten af det øvrige grovfoder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.