Jerseyavler: Hjælp mig med mine tyrekalve
Kunne kødkvægsproducenterne mon overtales til at droppe kødkvæget og fede jerseykalve og jerseykrydsninger op, spørger mælkeproducent Rasmus Stenbek.

Hvis farven og racen er lige meget, men det, der betyder noget, er at passe dyr og få godt kød i fryseren, hvorfor så ikke udskifte kødkvæget med malkekvægskalve og krydsninger?

Sådan lyder spørgsmålet fra mælkeproducent Rasmus Stenbek til landets kødkvægsproducenter.

At forslaget har en bagtanke, lægger han ikke skjul på: Fra 2022 må mælkeproducenterne ikke længere systematisk aflive kalve, og da det allerede i dag især er svært at afsætte de små jerseytyrekalve, bliver det ikke nemmere, når forbuddet mod aflivning træder i kraft, vurderer han.

»Derfor tænker jeg, at nogle af kødkvægsfolkene måske kunne hjælpe mig med at løse problemet. Jerseykødet er kendt for sin gode smag, og dyrene er vældig omgængelige og rolige. Så kunne vi måske udfase nogle af ammekøerne og kødkvægskalvene og opdrætte flere jerseyer«, lyder Rasmus Stenbeks forslag.

Sølle forretning

Rasmus Stenbek driver sammen med sin far Lars Stenbek en mælkeproduktion ved Vordingborg. Af de ca. 230 årlige kælvninger er det en jerseytyr, som kigger frem i 10-15 tilfælde. De er indtil videre blevet studet, for Rasmus har ikke lyst til at aflive dem.

At opfede studene og sende dem på almindeligt slagteri er der ingen penge i. Men de kunne sagtens bruges til naturpleje i stedet for kødkvæg og afsættes til private eller restauranter, mener Rasmus Stenbek.

Hans udfordring med afsætning af kalve gælder også for de kviekalve, hvor faderen er blåkvæg. Dem får Rasmus Stenbek en del af i forsøget på at minimere antallet af renracede jerseytyre.

»Det er en kamp at komme af med de krydsningskviekalve. Det er gode dyr, men der er for lidt interesse for dem«, vurderer Rasmus Stenbek.

Han ville gerne selv fede sine kalve, men det vil få den konsekvens, at han skulle skære ned på antallet af køer. Og så længe kalveopfedningen ikke er en god forretning, er det ikke interessant.

Alternativt skal han inseminere størsteparten af kvier og køer med kønssorteret sæd og sælge kvierne til levebrug.

»Lige nu går det fint med at sælge overskudskvier. Men hvor længe er der gang i eksporten? Jeg tør ikke satse på det 100 pct.«, siger Rasmus Stenbek.

Faktaboks

Rasmus’ strategi

  • Har 230 jerseykøer
  • 75 pct. af hundyrene insemineres med kønssorteret sæd
  • Inseminerer 10 pct. med kødkvæg og har derudover en opsamlingstyr (halvt kødkvæg) til kvierne

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.