Kalve skal beskyttes mod hinanden

Nicolai Kruse har via sektionering i kalvestalden fået et godt greb om salmonella.

Når det er lykkedes Nicolai Kruse at halvere kalvedødeligheden i de seneste 12 måneder, hører det med til fortællingen, at besætningen tidligere har været nødlidende med en høj dødelighed og havde store problemer med salmonella dublin.

Da Nicolai Kruse tog over i foråret 2016, var besætningen i status to. For tre måneder siden kom besætningen i status et, og undervejs har besætningen været i status tre nogle måneder.

»Det har været en lang sej kamp at komme til status et, og det har da gjort en positiv forskel for kalvene, at vi nu er i niveau et«, sammenfatter Nicolai Kruse.

Et af de steder, hvor man kan se en håndgribelig ændring, er i den gamle stald, hvor kalvene står efter tiden i kalvehytterne. Kalvene går sammen tre og tre for at hindre smittespredning, som kan gå stærkt, hvis der er mange kalve i et hold.

Mellem holdene er der betonmure, som har fået påmonteret træplader, så kalvene ikke kan se eller røre hinanden. Pladerne var billige at montere, og de bremser ikke kun spredning af salmonella-bakterier.

»De tiltag, vi har iværksat over for salmonella, har effekt over for mange andre sygdomme. Det er jo kun positivt«, bemærker Nicolai Kruse.

Undgår dråbesmitte

Når en boks tømmes for kalve, fjernes dybstrøelsen, boksen vaskes med højtryksrenser og derefter strøs hydratkalk til udtørring. For at undgå at sprede smitte via vanddråber fjernes alle kalve, når der vaskes med højtryksrenser.

Selv om besætningen er i status et, fortsætter Nicolai Kruse en praksis med at tage salmonellaprøver af kvierne, når de konstateres drægtige. Findes der salmonella i en prøve, vil kvien blive solgt til eksport.

Da besætningen var i status tre, og kalvene derfor ikke kunne omsættes, valgte Nicolai Kruse selv at opdrætte tyrekalvene. Pladsen bruges i dag til opfedning af kødkvægskrydsningstyre. De renracede malkekvægstyre sælges atter til levebrug.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.