Landmand: Ko og kalv sammen er lig med mælk og kærlighed

Når ko og kalv går sammen, stiger dyrevelfærden, men sundheden er ikke højere, erfarer Meie Peters.

Godt ser det ud, når ko og kalv går sammen i månedsvis på Ny Dyrvig i Hoven. Kalvene ligger – især den første uge – tæt på moderen, der slikker kalven jævnligt. Når de bliver lidt ældre, leger kalvene med hinanden og trives.

Meie Peters og Henrik Helmig startede for et par år siden med at lade kalvene blive hos moderen, da de fik malkerobotter og mulighed for, at køerne kunne separeres ud til en separationsboks bagved robotterne med plads til fem køer.

»Det var egentlig til syge dyr, men dem har vi ikke mange af«, siger Meie Peters, der holdt oplæg om ’ko og kalv sammen’ på økologikongressen i sidste uge.

I begyndelsen gik kalvene 10 dage med moderen, altså længere end de lovpligtige 1-2 dage. Derefter kom de i hytter, men det var svært.

»Overgangen var for stor. De var vant til at drikke 15 liter mælk om dagen, kunne vi se på malkerobottens registrering, og i hytterne fik de kun 8 liter«, fortæller hun.

Selv om de prøvede at give mælk tre gange daglig, for at de skulle drikke mere, var det ikke, som det skulle være. På et tidspunkt fik de en kalv, som ikke kunne finde ud af at drikke fra spanden. Det var døden eller tilbage til koen.

»Vi valgte at sætte den til en gammel ammetante, og det gik godt med det samme, begge var glade«, husker hun.

Meie Peters syntes dog ikke, ko og kalv skulle være alene, og så kom der først én kalv til, og så yderligere en ammetante med to kalve. Det skulle dog vise sig, at det ikke gik lige så let som med den første kalv.

»De fleste kalve havde brug for træning. Nogle ammetanter blev urolige, og der var stor forskel på deres temperament. Det tager tid«.

Det viste sig at være lettest at gøre de ældste køer til ammetanter.

Kræver plads

Den største udfordring med ko og kalv sammen er dels, at det kræver meget plads, dels at det kræver mere opsyn.

»Når kalvene drikker af suttespand, er det nemt at se, om de drikker noget, eller om der er noget galt. Det er straks sværere, når de patter hos koen. Det kræver god observation«, siger hun.

En anden ulempe er, at når kalve går så mange sammen, smitter de hinanden. Før var dødeligheden én procent, nu er den fem procent.

»Generelt tror jeg, risikoen for sygdomme er større nu, så vi er begyndt at vaccinere både goldkøer og kalve«, siger Meie Peters, der i øvrigt er dyrlæge.

En tredje ulempe er økonomien. Mere plads koster penge, og ammetanterne skal jo også have noget at leve af, klovbeskæring, dybstrøelse osv., hvilket koster. Kalvene får mere mælk, som ikke ender i mælketanken, og mejeriet giver ikke merbetaling for mælken.

Til gengæld vokser kalvene også hurtigere og vejer betydeligt mere, når de sælges, hvilket selvfølgelig belønnes.

Mælk og kærlighed

Den største fordel er dog dyrevelfærden, mener Meie Peters. Den første uge har de stort behov for at være sammen med deres mor og ligger tæt sammen. Senere bliver de mere livlige, og kalvene leger sammen. De voksne passer dem og lærer dem at æde og drikke og gør dem rolige.

»Der er masser af mælk og kærlighed til kalvene«, siger hun.

Når køerne passer kalvene, vænner de sig ikke så meget til mennesker. For at de alligevel skal gøre det, går de ind mellem dyren hver dag.

»Ellers er jeg bange for, det ender med, at de ikke kan håndteres«, siger hun.

Faktaboks

På Ny Dyrvig går ko og kalv sammen

  • Meie Peters og Henrik Helmig er økologer og har 150 årskøer
  • Kalve går sammen med egen mor i 10 dage og derefter med ammetante til de er tre-fem mdr. gamle
  • Kalvene får kraftfoder ved siden af mælken. Hver gruppe har egen afdeling med kalveskjul, hvor kalvene kan få kraftfoder og hø. Kalveskjulet er ved foderbordet, for de vil spise, hvor de voksne spiser. Kalvene smager også på de voksnes foder. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.