Det bliver i løbet af 2021 muligt at få genomiske avlsværdital på krydsningsdyr. Arkivfoto: LandbrugsMedierne.Bedre bundlinje, højere sundhed og længere holdbarhed.
Det er de første tre fordele, som Jaco van Zetten, driftsleder på Sædding Storgård i Nr. Nebel, nævner, når han fortæller om skiftet fra ren Holstein til krydsningsavl.
I dag anvender de ProCross og krydser Holstein, Montbeliarde og Viking Red.
»Vi får også mere værdistof og bedre klove hos krydsningerne end hos Holstein«, tilføjer han.
10 procent af køerne på besætningen med i alt cirka 700 køer, er stadig ren Holstein, men han sammenligner ikke kun med den del, men også med, hvordan det så ud for fem år siden, da der var flere renracede.
Høj fodereffektivitet
De startede med at krydse Holstein med Viking Red. Denne krydsning blev krydset med Montbeliarde og så Holstein igen. I dag er krydsningsrækkefølgen Holstein, Montbeliarde, Rød.
Især fodereffektiviteten er bedre. Sammenlignet med 2015 er restbeløbet pr. ko pr. dag forbedret med 8 kr. pr. ko pr. dag, og det svarer til ca. 2 mio. kr. for hele besætningen.
En af grundene til, at de gik over til krydsninger, var, at krydsningerne kompenserer for en ikke optimal staldindretning.
»De passer bedre ind. Det er svært at holde god klovsundhed på Holstein her, så de taber mælk midt i laktationen. Især Montbeliarde har stærkere klove«, siger Jaco van Zetten.
Få ulemper
Selv om der er mange fordele, der både sparer penge og arbejde, følger der også ulemper med krydsningerne.
»Montbeliarde-krydsninger har lidt sværere ved at kælve, og temperamentet er ikke helt så godt. De røde krydsninger kælver til gengæld supergodt«, siger han.
Det har hjulpet på kælvningerne, at de på de dyr, som skal levere tyrekalve er gået fra blåkvæg- til angus-krydsninger. Det temperamentsmæssige arbejder de på bl.a. ved udvælgelsen af Montbeliarde tyre.
Krydsningerne kommer også hurtigt til at kede sig. Derfor har de fået griselegetøj og ekstra mineraler, så de ikke laver tungerulninger, sutter på hinandens patter og bider for meget i inventaret.
»I en flok på 10 kvier kan der godt være en, der ender som trepattet, fordi de keder sig«, siger han.
Faktaboks
- Forskningen viser, at der også er gevinst at hente ved krydsningsavl inden for kvægproduktion, hvor dækningsbidraget pr. krydsningsko i systematiske krydsningsprogrammer er højere end for en rencacet ko.
- Fakta brød bullet: De racer, der skal indgå i et krydsningsprogram, skal være totaløkonomisk ligeværdige.
Relaterede artikler
Kommentarer