Kvik frontlæsser med stærke arme

Du kan købe den i samme farve som traktoren.

Kravet til styrken øges i takt med, at læssertraktorer i Danmark bliver større og større, og der skal håndteres flere og flere ton på bedrifterne. Quicke-frontlæssere og redskaber er udviklet med design, styrke og holdbarhed som de vigtigste mål, oplyses det i en produktnyhed. Quickes læsserarme har en udformning, som giver stor styrke og optimalt udsyn på samme tid. Samtidig udgør en frontlæsser en stor del af traktorens visuelle udtryk, hvorfor den skal være så integreret som muligt og leveres ofte malet i traktorens farve.

Det brede redskabsprogram fra Quicke, som henvender sig til frontlæssere, hjullæssere samt minilæssere, udvikles til at kunne klare enhver læsseopgave i stalden og på marken. Langt de fleste Quicke-redskaber er modulopbyggede, hvilket gør det muligt at skræddersy redskaberne til individuelle behov.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.