Majs slår græs på klima med et mulehår
Højt udbytte er den vigtigste faktor, når det gælder om at dyrke foder med lav klimabelastning.

Der er stort fokus på bedrifternes klimapåvirkning, men i virkeligheden er der ikke ret stor forskel på klimapåvirkningen med forskellige sædskifter på kvægbedriften. Det viser en undersøgelse, som Seges præsenterede på Kvægkongressen i Herning tirsdag.

Den afgrøde, der gav størst udslag og var bedst i sammenligningen af sædskifter, var roer, dog kun ved normale eller høje udbytter, fortalte Ole Aaes, landskonsulent, Seges.

Græs overraskede

Der har været meget fokus på græs som en klimavenlig afgrøde i marken. Når man ser på hele livscyklusanalysen i forhold til at producere et kg mælk, skal man dog både se på mark og stald. I marken er græsset mere klimavenligt end majs, men når det omsættes i koen, og der tages højde for klimaaftrykket fra indkøbt tilskudsfoder, giver græsrationerne større udledning af klimagasser end majsen. Majs er med klimabrillerne på dårligere i marken, men bedre i stalden og det samlede billede.

»Der er kun lille forskel mellem grovfodersædskifterne, men generelt er klimaaftrykket mindre jo mere majs, der er i forhold til græs. Den mest afgørende faktor for klimaaftrykket er udbyttet af foderenheder«, sagde Ole Aaes.

Biodiversitet

Seges havde undersøgt sædskifter med henholdsvis 1/3 majs og 2/3 majs, og i sædskiftet med mindre majs var der i stedet en større andel kløvergræs. Der var desuden korn og andet tilskudsfoder i rationen.

Regnestykket tog i modsætning til, hvordan det nationale klimaregnskab er skruet sammen, højde for, hvad der lagres af kulstof i jorden, ligesom man tog højde for arealeffekter. Arealeffekter bygger på, at hvis man høster lave udbytter i en afgrøde, skal der globalt set ryddes mere regnskov eller naturareal et andet sted i verden for at opretholde produktionen.

Forskellen i klimapåvirkning af sædskifterne med meget og lidt majs var kun 1-2 procent, når man forholdt sig til kg CO2-ækvivalenter pr. kg EKM. Største forskel lå imellem sædskifterne helt uden majs og sædskiftet med græs og roer. Her var forskellen i klimapåvirkning cirka 5 procent.

»Det er ikke så godt for græsset, at det ikke markerer sig som ventet. Græs vinder til gengæld på biodiversitetsfaktor pr. kg EKM, som også er noget, vi skal arbejde med«, forklarede Ole Aaes.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.