Millioner er en halv løsning

Fødevareminister Mogens Jensen (S) håbede sikkert, at 65 mio. kr. i forhøjede kvægpræmier ville være det plaster på såret, kvægbranchen har længtes efter.

I en tid, hvor branchen er presset, er der nemlig opstået et blødende sår i form af en fejl begået af Landbrugsstyrelsen, der betyder, at støtten til især kalveproducenter allerede fra 2019 bliver reduceret.

Nogle står til at miste få tusind kroner, mens andre andre ser grundlaget for forretningen vakle.

»Jeg kan kun endnu en gang beklage den fejl, der er sket i Landbrugsstyrelsen«, sagde ministeren til Kvægkongressen, hvor han annoncerede, at han nu vil arbejde for at øge kvægpræmien med de føromtalte 65 mio. kr. for at komme de trængte landmænd til undsætning.

Ingen billigt lån

Den forhøjede kvægpræmie er tiltrængt, men langt fra den gyldne løsning, ministeren måske håber.

I hvert fald kunne kvægformand Christian Lund på den ene side glæde sig over at få 65 mio. kr. til en trængt sektor, mens han omvendt ærgrede sig over, at det ikke har været muligt at stable et billigt statslån på benene til de hårdest ramte.

»Det er ærgerligt, for det er det, der kunne have spillet ind og gjort en forskel nu og her. Ja, for nogle er det endda måske allerede for sent«, siger Christan Lund og tilføjer:

»Havde der været en mulighed med de lån, så havde man nok også rykket på det. Men jeg må erkende, at ikke jeg føler, at man har kæmpet med blod, sved og tårer for at få det benene«.

Får først pengene i 2022

Det er et stort problem, at der ikke er akut hjælp at hente for dem, der står til at miste flere hundrede tusinde kroner. Den forhøjede præmie gavner nemlig først i 2022, påpeger slagtekalveproducent Leo Jørgensen, Thy, der selv mister omkring en kvart million i årligt tilskud.

»Den forhøjede slagtepræmie begynder vi først at optjene i 2021 og får udbetalt i marts 2022. Derfor betaler det jo ikke mine regninger nu og her«, siger Leo Jørgensen.

Han er frustreret over regeringen, som han mener vasker hænder efter en fejl begået i styrelsen.

»Fejl sker. Sådan er det. Når man så konstaterer, at der er sket en fejl, må man gøre sit bedste for at afhjælpe de konsekvenser, fejlen giver. Det har kostet nogle deres levebrød, men regeringen vasker bare hænder, og det er ikke i orden«, siger landmanden.

Har en anden dagsorden

Leo Jørgensen understreger, at han udelukkende er efter regeringen, fordi der mangler vilje til at hjælpe de trængte kalveproducenter med f.eks. et rentefrit lån.

»Det er bortforklaringer og dårlige undskyldninger. Hvis regeringen virkelig ville, kunne den. Der er tidligere givet rentefri tørkelån«, siger Leo Jørgensen, som desuden ikke mener, at forhøjelsen af slagtepræmien ikke handler om at hjælpe dem, der er ramt af fejlen:

»Det handler i virkeligheden om, at eksporten af slagtekalve er kraftigt stigende, og det er der politik i«.