Mindre protein giver besparelse på 250.000 kr.

Harehedegård gik fra 179 til 172 gram protein pr. kg fodertørstof, mærkede ikke nedgang på mælkeydelsen og sparer 250.000 kr. årligt med nugældende foderpriser.

Maks. 17 procent protein, anbefaler Seges for at begrænse ammoniakfordampningen, og heldigvis peger forsøg hen over vinteren stadig på, at det ikke koster penge at sætte proteinprocenten ned til det niveau. Tværtimod, i takt med at GM-fri soja er steget voldsomt i pris.

På Harehedegård med 580 holstein årskøer ved Grindsted har driftsleder Lene Eriksen i hvert fald kunnet konstatere, at det gik godt at ændre i foderplanen i besætningen, der i gennemsnit har en ydelse på 12.500 kg EKM årligt. Efter forsøgsperioden har hun rettet ind, så der ikke er over 170 gram protein pr. kg foder.

Høj, lav, høj

Afprøvningen skete med vejledning fra Seges, der samlede resultater op, og der blev kørt en periode med højt protein, så lav og så høj igen.

»Vi kunne ikke se nogen betydning af ændringen ydelsesmæssigt. Den var stigende i alle tre perioder«, forklarer hun.

Normalt er ydelsen stigende efter sommeren og frem til februar, men der var heller ikke nogen dyk i ydelsen, når de skiftede foder.

Besparelse 250.000 kr.

Helt konkret kørte de før med 179 gram råprotein pr. kg foder. Dette niveau blev sænket til 172 gram råprotein, da de ikke lige kunne få foderplanen til at ramme 170 gram.

»Vi tog 50 gram urea og 300 gram soja ud af rationen pr. ko pr. dag og gav 200 gram ekstra tørstof i majs/rugmel og 100 gram mere i roepiller«, forklarer Lene Eriksen.

Det gjorde foderet lidt billigere.

»Med de priser, vi kørte med i efteråret, er besparelsen på 75.000 kr. årligt, og vi har taget resultatet til os«, siger hun.

Seges har regnet på tallene, og med det nugældende prisniveau på non-GM-soja hos Harehedegård svarer besparelsen til tæt på 250.000 kr årligt.

Forskel på gødningen

Ydelsesmæssigt og økonomisk er resultatet ikke ringere end før. Lene Eriksen synes dog, hun kan se forskel på gødningen. Der er samtidig med afprøvningen taget prøver af gødningen, som er analyseret bl.a. for stivelse og NDF (fibre) uden entydige resultater. Der er altså ingen indikation af, at stivelse eller NDF er mindre omsat som følge af lavere proteinniveau.

Hvorfor lå I så højt i protein før?

»Det var ud fra en tanke om at maksimere foderoptagelsen. Grovfoderoptagelsen har altid ligget til den lave side, så for at sikre en optimal vomomsætning har vi ligget højt med protein. Desuden er det der, hvor gødningen ser mest velfordøjet ud«, siger hun.

Ser fornuftigt ud

Ifølge Nicolaj Ingemann, chefkonsulent hos Seges, er afprøvningen stadig i gang på nogle af de 10-12 bedrifter, der afprøver mindre protein i foderet, så han kan ikke træffe endelige konklusioner.

»Men det ser fornuftigt ud de steder, vi har resultater fra«, siger han.

Afprøvningen bliver lavet for at skabe opmærksomhed på, at mange bruger mere protein end nødvendigt, og for at finde inspiration til, hvad man kan erstatte det med.

»Det er ikke blevet mindre relevant af, at specielt non-GM-soja er blevet meget dyrt, så lige nu er der rigtig mange penge i at ramme det optimale proteinniveau«, siger han.

Faktaboks

Maks. 17 procent protein

  • Hver anden bruger mere end 17 procent protein i kvægfoderet. Målet er, at ingen bruger over 17 procent.
  • Kvægbruget kan med denne øvelse reducere ammoniakudledningen med 500 ton ud af de 7.000 ton, Danmark er bagefter ift. EU-krav.
  • Danmark forpligtede sig i 2012 til at reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020 sammenlignet med 2005. 
  • Danmark har p.t. nået 17 procent reduktion.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.