Kasper Højer Clausen dyrker over 400 hektar med grovfoder og synes, det ville være nemmest, hvis græsprognosen passede, for det er mere bøvlet at skulle tage prøver eller vurdere med øjnene. Foto: Erik Suhr.Sådan lyder budskabet mælkeproducent Kasper Clausen, Nordenskov, som har 550 økologiske malkekøer og 440 hektar med majs og kløvergræs. Markerne kan vandes.
»Vi kan se både på produktion og proteinindhold, at den ikke passer, og det er uheldigt, for vi vil jo optimere det, køerne får på stald, i forhold til, hvad de henter i marken«, siger han.
Græsprognose bygger på afgræsning i storfolde, og han erkender, at hans køer går i mindre folde af 6 hektar og skifter fold hver dag.
Nem løsning
Tidligere brugte han altid prognosen, men så tog han nogle analyser, der adskilte sig meget fra prognosen. Sidste år byggede han vurderingen på det, han så i marken. I år har han taget analyser tre gange og baserer foderplanen på resultaterne.
»Det er da meget godt, men det er også lidt omstændeligt, og der går måske otte dage, før man får svaret af analysen. Der er også usikkerhed ved analyser eller ved selv at vurdere marken, så det ville være meget nemmere og billigere for os, hvis vi kunne stole på græsprognosen«, siger han.
Derfor håber han også, at Seges vil udvikle værktøjet, så det dækker mere end storfolde. Der er nemlig stigende fokus på optimeret græsoptag i marken og andre systemer.
»Det system, vi bruger i dag, er nok mere almindeligt end storfolde, så der mangler ligesom noget i systemet«, siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer