Ny blander gav 1.200 kg mælk

Skiftet fra en ældre horisontalblander til en ny Trioliet vertikalblander har ikke bare givet mere ro i stalden, færre foderindskubninger og mindre foderspild på I/S Thomsen ved Suldrup med 150 årskøer og 300 hektar markbrug.

1.200 kg ekstra mælk pr. årsko som følge af den øgede foderoptagelse bidrager også pænt til at betale investeringen for brødrene Jan og Lars Thomsen.

»Den primære årsag, til at valget faldt på en vertikalblander fra Trioliet, er, at vi fodrer med roer. Roerne blev i den gamle blander nærmest most, uden at de rigtig blev fordelt i blandingen,« forklarer Jan Thomsen.

Fodrer med roer

»Desuden havde vi også problemer med at rykke græsbolde fra hinanden. Derfor har vi fået monteret specielle roeknive nederst på udlæggerpladerne. De gør, at roerne bliver helt fint delt ned.

Vi fylder to ton roer i pr. dag, og det kan den nye vogn fint blande,« supplerer Lars Thomsen.

Vognen bruges desuden til at lave sodakorn med.

Ro i stalden

Kort efter, at den nye blander blev taget i brug, sås der markante ændringer i køernes adfærd og ydelse som følge af den bedre blanding uden græsbolde og med roer og kraftfoder jævnt fordelt hen over foderbordet. Selv om antallet af læs er reduceret fra tre til to, er blandetiden ikke faldet, da hver enkelt læs blandes længere uden stillestående ’hjørner’.

»Det har givet en anden ro i stalden, hvor der hele tiden er lige dele køer, der spiser og ligger,« forklarer Lars Thomsen.

Den øgede ædelyst kan også ses på ydelsen, som er steget 1.200 kg pr. årsko.

»Før kastede køerne rundt med foderet. Vi måtte skubbe det ind flere gange om dagen, og desuden åd de aldrig op. Nu skubber vi kun foder ind en gang om dagen, og de rydder foderbordet,« siger Jan Thomsen.

Nemt at fodre for andre

Trioliet-foderblanderen er udstyret med Triotronic-vejesystem og tilhørende managementprogram. Foderplaner bliver lagt ind fra computeren.

»Det er super nemt at lave en præcis blanding, og det er enkelt at redigere og justere i den for at opnå optimal foderudnyttelse. Vi føler os ikke længere afhængige af at fodre selv, da det er let at videregive denne opgave til andre,« påpeger brødrene.