Ny dyrevelfærdslov vil tage etiske hensyn
Følelser og naturlighed fylder mere i dyrevelfærdsdebatten, og derfor får flere lande forbud mod pelsdyrproduktion.

Hvorfor Seges’ nye bog dyrevelfærd og etik i husdyrproduktion bør bredt ud, og hvorfor ordet etik er føjet til i bogens titel, gav forlagschef Lene Overgaard Bruun, Seges, et godt eksempel på ved på dyrevelfærdsmødet at fortælle om den første kommentar på Facebook, da hun havde postet nyheden om bogudgivelsen: »Luk alle dyrefabrikker!«

»Der er nemlig meget forskellige syn på dyrevelfærd, og det mærker alle, der arbejder i landbruget«, sagde hun.

Hvor dyrevelfærd tidligere og udelukkende handlede om dyrenes biologiske funktion og om at beskytte dem mod smerte, skader og sygdom for at opretholde en sund og effektiv produktion, har dyrevelfærdsdebatten i dag også fokus på naturlighed og dyrs følelser.

Et af bogens mest spændende afsnit er skrevet af Peter Sandøe og handler om fremtidens dyrevelfærdslovgivning. Han tager udgangspunkt i forbuddet mod opdræt af pelsdyr i en række lande som eksempel på en ny tendens, der også ses i herhjemme, nemlig at pelsdyrforbuddet ikke er begrundet i dyrevelfærd, men i etik.

Samme tendens ses i det lovforslag til ny dyrevelfærdslov, som bortfaldt pga. sommerens folketingsvalg, men ventes genfremsat: Her er der i begyndelsen af lovforslaget en paragraf, som forklarer, at loven ikke blot skal tjene til at sikre, at dyrene får opfyldt deres behov, men også at særlige dyretiske hensyn bliver opfyldt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.