Prøv at bygge ekstra indtjening ind, hvis du skal ændre på stalden

Hjerteordning er værd at overveje, hvis man alligevel skal til at lave om i stalden, påpeger bygningskonsulent

Allerede i år er der nye regler at leve op til i indretningen af danske stalde, og kravene bliver højere og højere frem mod 2034. Det koster penge, men hvis man alligevel skal lave noget om, kan det være en god idé at overveje, om man samtidig skal indrette sig, så man kan koble sig på en hjerteordning og få tillæg ud af det.

Sådan lød det fra Helle Christensen, bygningskonsulent, VKST, der holdt indlæg på et møde for mælkeproducenter i Sorø torsdag formiddag.

-Man skal tage fremtidsbrillen på og se, om der er noget, der kan tænkes ind, som måske også giver et ekstra afkast. Men bør skabe sig et overblik over mulighederne i stalden, inden man går i gang, sagde hun og tlføjede:

- Man skal huske, at lovens mindstekrav er lavet for at give kvæget endnu bedre velfærd, som kan øge produktionen.

Krav til kvægstalde, som træder i kraft i 2022

I 2022 skal du implementere disse krav på din bedrift:

Alle køer skal have adgang til en kobørste

Maks. seks køer pr. drikkekop

Alle nykælvere skal have en ædeplads pr. ko

Kalve i grupper og ungdyr skal kunne udføre hudpleje via en stationær børste

I 2024 kommer der nogle mere omkostningstunge krav til de eksisterende kvægstalde, som det allerede nu er en god idé at tænke ind i tilpasningerne af de nuværende rammer.

Faktaboks

  • Det er den 1. juli lige om lidt - er du klar?
  • Husk, der er brancheregler, som kan være anderledes end Lov om hold af kvæg – Økoregler/ Hjerteordningen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.