Sæt tid af til at få nye medarbejdere godt i gang - det betaler sig

Oplæring af medarbejdere i landbruget er en vigtig del af hverdagen for mange bedrifter.

Som nyansat er der meget at lære. Derfor er det vigtigt, at du som leder sikrer en god og effektiv opstart af nye medarbejdere på bedriften – især hvis medarbejderen er ufaglært. Jo bedre oplæring, jo hurtigere kommer medarbejderen ind i arbejdsopgaverne og bliver et vigtigt aktiv for bedriften.

En spørgeundersøgelse foretaget af Seges på 775 bedrifter viser, at kun 13 procent af bedrifterne havde en oplæringsplan for nye medarbejderne.

Fordelen ved at have en oplæringsplan er, som en af bedrifterne beskriver det: »Fordi det er vigtigt, at de får rutiner på plads hurtigt. I starten er der mange informationer for nye medarbejdere, og det kan være svært at huske. De fleste syntes, det er rart at have en form for liste, de kan tjekke op på«.

For at få medarbejderne godt fra start kan man bruge værktøjet Roadmaps. Et roadmap kan hjælpe dig som leder til at give dine medarbejdere en hurtigere og mere fokuseret oplæring – både af nyansatte og af medarbejdere, der blot skal oplæres i en ny opgave.

I et roadmap foregår oplæringen i 5 trin, så man i et roligt tempo får mere og mere viden om arbejdsopgaven, og det bliver en overskuelig oplæring for medarbejderen. Roadmaps viser medarbejderen, hvad der er planlagt, at han/hun skal lære, og hjælper lederen med at sikre oplæring, som svarer til medarbejderens niveau. Samtidig viser Roadmaps tydeligt, hvilke forventninger der er til lederens og medarbejderens ansvar og engagement. Hos langt de fleste medarbejdertyper vil dette virke motiverende. Oplæringsmetoden gør, at medarbejderens hjerne kan følge med, og at tingene, der skal læres, sætter sig bedre fast. Det resulterer i en meget hurtigere oplæring af medarbejderne.

Faktaboks

Læs mere:

  • Læs mere om roadmaps på landbrugsinfo.dk i artiklen ’Sådan får du nye medarbejdere godt fra start på bedriften’.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.