Selvforsyning blinker med rødt

Det koster lidt mælk at sende køerne på græs, men man sparer på mange andre parametre, fremhæver rådgiver.

Foldafgræsning giver en højere græsoptagelse og et større udbytte i marken. Det fastslår kvægchef Erik Andersen, Økologirådgivning Danmark, og begynder at tegne og forklare:

Når køerne får en fold af passende størrelse hver dag, spiser de dels de friske grønne blade, som de foretrækker, men også lidt af stænglen midt på planten. Så kan planten, når den får fred, vokse videre og give højt udbytte. Får køerne derimod en større fold, der skal holde 3-4 dage, starter de med kun at æde det gode på dag et – og så får de tyndskid. Næste dag bliver det ringere, og til sidst er det alt for groft det de æder.

Jo større fold og des længere køerne er der, des større forskel er der på kvaliteten af det græs, de får.

- Der er mange penge at tjene på god management, siger han.

En af fordelene for Hans Chr. Andreasen er, at han har bedre overblik over græsforsyningen nu. Med de mange folde løber han ikke tør for græs på kort tid, og skulle det ske, kan han se det flere dage i forvejen.

Erik Andersen har lavet en plan med overblik over, hvor meget græs køerne kan hente i marken i de forskellige måneder. Desuden kan han se, hvor længe foldene skal hvile, før der igen kommer køer.

- I maj er 12 dage nok, men fra juli skal de hvile 19 dage, så der er brug for flere folde, når vi når hen på sæsonen, understreger han.

Ved at anlægge de mange folde, hvor køerne får en ny hver dag, vurderer han, at græsudbyttet bliver cirka 15 procent højere, end hvis de bare havde fire store folde at skifte imellem.

Faktaboks

Engmosegaard, Hundested

  • 140 malkekøer plus opdræt 
  • 9.800 kilo EKM pr. årsko
  • Skifter græsningsfold hver dag 
  • Optimerer foderplan i forhold til priser på kraftfoder og græsning

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.