Skrappe krav om ikke økologisk gylle genindført

Reglerne bliver igen som før forårets lempelser i ny brancheanbefaling.

Det hører til sjældenhederne, at Landbrugsstyrelsen lemper regler, og det er måske endnu sjældnere, at organisationerne straks efter aftaler regler, der er skrappere end myndighedernes. Det er ikke desto mindre tilfældet.

I foråret lempede Landbrugsstyrelsen tolkningen af reglerne om økologers brug af ikke økologisk husdyrgødning. Nu har Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening valgt at lave en brancheanbefaling, som igen strammer reglerne. Ifølge denne aftale bliver reglerne igen som før Landbrugsstyrelsens lempelser.

Det er frivilligt for aftagerne at tilslutte sig aftalen, men som landmand gør man klogt i at undersøge, om ens aftager er tilsluttet, hvis man bruger mere end 50 kg N i ikke-økologisk gødning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.