Spydspids: Klima er mange bække små

Med en udledning på 0,93 kg CO2-ækvivalenter pr. kg mælk, der forlader gården, ligger mælkeproducent Jesper Arnth i førersædet, når det gælder om at producere mælk med lavt klimaaftryk, og udledningen af klimagasser ligger et godt stykke under Arlas gennemsnit.

Han har svært ved at pege på en ting, der gør ham til klimamester

»Det er en konstant jagt på spild og ressourcer og almindeligt forretningsarbejde«, siger han.

Jesper Arnth har bl.a. arbejdet med at få vand- og elforbrug ned.

»Jeg bor tæt på vandværket, så vandet er koldt, når det kommer, og jeg bruger brøndvand til hjælp til at køle mælken ned med«, fortæller han.

Det sparer på strømmen. Vandet sparer han på ved at bruge vandet, der er brugt til at vaske malkeanlægget indvendigt, til også at vaske det udvendigt.

»Jeg har lige sat tre palletanke op, så vi bruger vandet to gange«, siger han.

Stalden er selvfølgelig oplyst med LED-lys, som bruger mindre strøm end gammeldags lysstofrør.

Høj foderudnyttelse

En af de faktorer, der tæller meget i klimaregnskabet, er foder.

»Jeg har den samme mand til at blande foder hver dag, også i weekenden. Det betyder noget, at det er samme mand, når man vil optimere. Vi bruger også Cow-connect til at registrere alt, hvad vi gør, så vi kan korrigere blandingen«, siger han.

Lige nu har de bl.a. fokus på at optimere råprotein i foderet, og målet er 16,5 procent.

Sammensætningen af foder er vigtig, hvis man skal have en høj udnyttelse, som også optimerer klimaaftrykket. De har en foderudnyttelse på 98 procent.

»Vi skal optimere, så vi får en høj udnyttelse både i koen og i marken«, uddyber han.

Høje udbytter i marken er en vigtig del, men lige så vigtigt er det at undgå spild fra mark til foderbord. Det nytter ikke noget at spilde foder ved siloen, og ensilagestakkene skal være efter bogen. De får et lag underfolie, to gange plast og net.

Bedriftens ydelse var, i den periode Arla har opgjort klimaaftrykket, 11.700 kg EKM pr. årsko. Jo højere ydelse des flere kg at dele klimaaftrykket ud på.

»Vandsenge til køerne har givet et kæmpe løft i ydelsen«, påpeger Jesper Arnth.

Derimod talte det den forkerte vej, at dødeligheden var for høj, og det arbejdes der på at ændre.

Lavt opdræt

En positiv ting i klimaregnskabet var til gengæld, at han har et lavt opdræt pr. årsko. De første par år af en kos liv står den og udnytter metan uden at producere noget, og derfor gælder det om ikke at opdrætte flere kvier end nødvendigt.

»Køernes livsydelse og alder bliver bedre og bedre«, siger Jesper Arnth.

På gødningssiden kan han bryste sig af, at gyllen sendes til et biogasanlæg og bliver afgasset.

»Det kan jeg se tæller rigtig meget«, pointerer han.

Hvad vil du gøre for at speede udviklingen op og få endnu lavere klimaaftryk?

»Det er mange bække små. Vi fortsætter med de tiltag, vi har i gang. Vi skal holde foderudnyttelsen høj hele vejen gennem foderkæden, ikke mindst ved at producere rigtig godt grovfoder«, svarer Jesper Arnth.

Samtidig peger han på, at Arlas klimatjek har givet et godt rygstød til at fortsætte udviklingen, og han ser frem til, at der kommer flere referenceår, for udbytter i marken eller problemer i besætningen kan give store årsudsving.

»Og så håber jeg jo, at Arla kan bruge klimatjekket til at få flere penge for mælken«, understreger han til sidst.