Tørstofmåler rammer rigtigt hver gang

Tre ton vand på en foderdag. Så stor forskel kan slagregn på den åbne udtagningsflade gøre, når det våde efterårsvejr sætter ind. Dermed ville Niels Ulrik Andersens godt 400 jerseykøer have fået et par foderenheder mindre hver især dagligt, hvis styringen af fodermængderne var rent vægtbaseret ud fra foderblanderens vejeceller. Det ville helt sikkert have kostet ydelse og trivsel i den højtydende jerseybesætning.

Men på Juulsgaard er styringen af fodermængderne ikke kun styret af vægten. På hans snart et år gamle selvkørende fuldfoderblander fra Siloking har der siden efteråret 2015 været monteret en NIR-sensor med tilhørende software til at korrigere fodermængden for variationer i den aflæste tørstofprocent.

Klart de største afvigelser har han registreret i massive nedbørsperioder. Som nævnt har tørstofkorrektionen for det øgede vandindhold betydet, at der skulle læsses op til tre ton ensilage ekstra pr. dag for at ramme den ønskede fodermængde.

’Frysetørring’ på klare og blæsende vinterdage giver en højere tørstofprocent i udtagningsfladen og har betydet, at der efter tørstofkorrektion skulle læsses ca. 400 kg ensilage mindre om dagen.

11 procent variation i græs

»Egentlig gør systemet her bare det samme, som bondemanden kunne mærke i gamle dage, når han kørte foderet ind med trillebøren. ’Nå, det vejer vist mere i dag, end det plejer’. Og så korrigerede han. Det har vi også gjort, når vi læssede foder, men mere ud fra en fornemmelse. Vi har indimellem døjet med underfodring forhen. Med systemet her får vi et mere retvisende billede af udtagningsfladen, når vi fræser ensilage af,« forklarer Nils Ulrik Andersen.

Han oplever, at fodringen er blevet mere stabil og ensartet.

»I efteråret, hvor det regnede meget, har vi uanset vejret stået med en ens restmængde på foderbordet fra dag til dag. Så køerne har ikke stået uden foder, som andre har oplevet i regnvejrsperioderne,« uddyber han.

Det er hans erfaring, at der ikke kun er udsving i tørstofprocenten på særligt våde eller tørre dage. Ofte er ensilagen for eksempel noget vådere i enderne, og i græsensilagen har han konkret set op til 11 procentpoints variationer i tørstofprocenten.