Landbruget er en farlig arbejdsplads, og blandt de forskellige driftsgrene er kvægbruget den farligste.
Påstanden kan ikke bevises sort på hvidt, da opgørelserne over arbejdsulykker ikke er fordelt på driftsgrene. Arbejdsmiljøkonsulent Tormod Overby, Landscentret, Byggeri og Teknik, er imidlertid overbevist om, at den er rigtig.
"Stort set alle de risiko-områder, som findes i landbruget som helhed, er til stede i kvægbruget, og hertil kommer håndteringen af de store dyr, som andre driftsgrene ikke har," siger han.
På Arbejdstilsynets årlige opgørelser over anmeldte ulykker i landbruget topper antallet af skader som knoglebrud og forstuvninger, og de kan i meget vidt omfang føres tilbage til omgangen med store dyr.
I gennemsnit sker der én årlig dødsulykke i forbindelse med håndtering af store dyr. I halvdelen af tilfældene inden for de senere år har foldtyren været årsag til dødsfaldet.
Risikoen øges
Der er mange grunde til, at kvægbruget rammes af arbejdsulykker. Meget store mængder af foder skal produceres og flyttes hver dag, og køerne skal malkes, insemineres, drægtighedskontrolleres, klovbeskæres og kælve. Mange steder er der tale om mange dyr, og tids- og arbejdspresset er stort.
På grund af de stadigt større besætninger er der ikke længere samme kontakt mellem mennesker og dyr, som der var tidligere. Det øger risikoen for ulykker.
Også mængden af mekanisk udstyr stiger, og det er for så vidt godt, fordi det giver mindre fysisk nedslidning men samtidig bringer det nye risiko-momenter ind på gården. Desuden arbejder mange alene, også i de store besætninger.
"Det ville jeg være utryg ved," siger Tormod Overby.
Risiko-områder
Sammen med Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg har han kortlagt risiko-områderne ved håndtering af store dyr. Rapporten udpeger fire vigtige områder:
l Adfærd. Forholdet mellem dyr og menneske.
l Behandling af dyr.
l Flytning af dyr.
l Inventar, teknisk udstyr og indretning.
På basis af rapporten er der fastlagt tre indsatsområder, som skal gennemføres i årene 2007 til 2009:
l Den enkelte ansattes viden om omgang med dyr skal være større. Det skal ske ved hjælp af et netbaseret undervisningsmateriale til skoler og bedrifter.
l Arbejdsmiljø skal anerkendes som et ledelsesområde.
l Der skal ske en indsats med henblik på at sikre de mekaniske hjælpemidler.
Desuden ønsker Tormod Overby, at der gennemføres en større undersøgelse i løbet af de kommende år. Den skal kortlægge området, så det kan blive helt klart, hvor der skal sættes ind.
