Kvægformand: Strid om små decimaler må ikke splitte os

I vil tale om forandringsparathed på årets Kvægkongres. Hvorfor det?

Christian: »Jeg har været mælkeproducent i 20 år, og der er sket sindsygt meget. Især af det, som vi ikke kunne forudse den gang. Vi oplever, at verden uden for landbruget er omskifteligt. Nye dagsordenener sættes, hvad enten vi vil det eller ej. Derfor vil vi appellere til, at kvægbrugerne er forandringsparate. De skal være klar til at gå med, når nye koncepter og muligheder byder sig. Det skal ikke være små decimaler, som skal afholde os fra at gå med«.

Der har været en del debat om nye mærkeordninger. Hvordan ser I på det?

Ida: »Det er forståeligt nok, hvis nogen føler, at der er noget, som de går glip af. Men vi må ikke lade tanken om ’dem og os’ styre. Vi skal have fokus derover, at dansk landbrug kan fremstille det, som efterspørges. Der vil blive stillet nogle specifikke krav til det nationale fødevareforbrug, men som landbrug producerer vi også til en stor eksport, hvor forventningen ikke altid er den samme. Når landmænd kan levere noget forskelligt, gør vi den fælles kage endnu større«.

Hvad bør man som landmand huske, når man tænker på forandringsparathed?

Christian: »Kød og mælk kan fremstilles mange steder i Verden. Man skal tænke på, hvad man er villig til at konkurrere på. Vi har et særdeles effektivt kvægbrug og en høj ressourceudnyttelse. Det må vi ikke sætte over styr. I min optik bør man også være opmærksom på afskrivningstiden på nye, store investeringer. Vi ved simpelthen ikke, hvad der forventes af kvægbruget i 2030 eller 2040. Hvis man bygger en ny stald nu, bør det med i overvejelserne, så man ikke låser sig selv for fast«.

Er fremstilling af kunstig mælk og kød en trussel, man skal forholde sig til som mælke- og kødproducent?

Ida: »Både og. Dansk mælke- og okse/kalvekødsproduktion har en langt større effektivitet og udnyttelse af ressourcerne end det, der indgår i beregninger fra de tænketanke, som forudser, at koen bliver udkonkurreret. Rent ernæringsmæssigt er der også forskelle. Den kompleksitet, der er i naturligt mælk og kød, kan man ikke kan opnå, hvis fødevaren er kunstigt fremstillet. Vi skal stadig være bevidste om, at nogen arbejder med det, og nogen vil efterspørge det. Men vi ved ikke, hvor stort det bliver«.

Klima og bæredygtighed fylder meget i samfundsdebatten. Hvor meget fylder det på kongressen?

Ida: »Det fylder meget, for det er en del af dagsordenen. Vi står allerede godt, og der er en villighed til at levere fra dansk landbrugs side. Vi er godt på vej , men vi skal fortsætte udviklingen, så vi er en del af løsningen på den klimaneutrale fødevareproduktion i 2050«.

L&F, Kvæg, har indgået partnerskaber med bl.a. Dyrenes Beskyt- telse i forhold til velfærd for kalve. Hvad ligger der i det?

Christian: »Det handler om at samarbejde med andre interesseorganisationer på de punkter, hvor man er enige. Det er vi, når det gælder ønsket om at flere danske kalve får et godt liv i danske stalde. Vi tror også på, at politiske udspil vil blive modtaget med en større åbenhed, når vi står sammen med andre inden for det pågældende felt«.

Hvordan ser I på kvægbrugets image?

Christian: »Vi står rigtig godt i kvægbruget. Der er en god tradition for at medvirke ved de forskellige former for åbent landbrug samt at invitere børnehaver og skoler ud. Det skal vi have endnu mere af, for det lønner sig at være åben. Vi må ikke lukke os sammen om os selv«.

Det har igennem flere år været et erklæret mål at gøre kvægbruget fri for salmonella. Hvordan ser det ud med den målsætning?

Ida: »Den fastholder vi stadig, men det har vist sig mere komplekst at udrydde salmonella end først antaget. Aktuelt har næsten 10 pct. af besætningerne salmonella status 2. Vi har stort fokus på dem, der har salmonella, og Seges tilbyder forpligtende rådgivningsforløb til landmænd med salmonella i besætningen. Men vi må ikke glemme de 90 pct., som ikke har salmonella. Dem skal vi beskytte, ligesom de skal have fokus på at beskytte sig selv. Det gælder både intern og ekstern smittebeskyttelse, og så skal man huske, at status 1 ikke er en garanti for, at besætningen ikke kan have salmonella«.