Kvægkongres med mange flere muligheder

Kvægkongressen bliver fyldt med gode tilbud om mere viden, samlet i korte overskuelige indlæg.

En aktiv kongres og en kongres, der er fyldt med en lang række koncentrerede tilbud om mere viden, som man kan shoppe imellem.

Sådan ser den nye version af Dansk Kvægs kongres ud, når den afvikles 1. og 2. marts.

I stedet for længere sammenhængende temaer vil årets program bestå af kortere blokke på hver 45 minutters varighed. Det betyder, at det bliver nemmere end nogensinde før at bevæge sig rundt mellem de mange forskellige emner, og sammensætte et program der matcher ens interesser.

Dansk Kvæg venter omkring 2.000 besøgende til kongressen, der er stedet, hvor man bliver præsenteret for den nyeste forskning og trends og tendenser fra den øvrige verden. Det er her kvæg-politikken bliver vendt, og her den vigtige del af erhvervets debat foregår.

Supermarked af viden

En hårdt presset produktion gør det nødvendigt at se på alle muligheder for at effektivisere produktionen samtidig med, at samfundet stiller enorme krav til dyrevelfærd og miljø.

Uanset om man tænker grovfoder, eller man er interesseret i generationsskifte, er der imidlertid viden at hente på Dansk Kvægs kongres.

Kongresprogrammet kan indtil videre ses på www.kvaeg.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle