Af Marie Østergaard, seniorkonsulent i vand & natur, L&F
Hvert år udkommer NOVANA-rapporterne med status på bl.a. kvælstofudledning. Resultaterne giver altid årsag til diskussion. Det gælder i den grad også de nyeste tal, som handler om 2017.
Stabilisering
Efter en markant nedgang siden 1990erne er vi kommet til et niveau, hvor yderligere reduktioner i udledningen er svære at opnå, og overvågningen viser snarere en stabilisering end et fortsat fald.
Årsagerne til, at vi ikke ser et fald, er mange. Nogle har stor betydning, andre lille, men alle påvirker de helhedsbilledet.
Mange påvirkninger
De væsentligste er:
• Klimanormalisering: Nedbør og temperatur påvirker i høj grad udvaskningen. Derfor normaliserer man NOVANA-tallene i forhold til, hvor meget nedbør der er faldet det pågældende år. Men der tages ikke hensyn til, hvornår på året nedbøren falder. Et vådt efterår betyder stor udvaskning, mens nedbør i vækstsæsonen er uden betydning. Samlet set var nedbøren i 2017 ikke ud over det sædvanlige, men som de fleste vil huske, så faldt den især på det allermest kritiske tidspunkt. I 2017 er nedbørskorrektionen derfor langt fra retvisende
• Efterafgrøder: Arealet med efterafgrøder har været støt stigende i de seneste år, og effekten ses allerede i den efterfølgende vækstsæson, forudsat, naturligvis, at etablering har været mulig. Det var svært i 2017, så vinteren 2017/18 kan have budt på større udvaskning end normalt.
• Afgrødesammensætning: Afgrøderne har forskellige næringsbehov og forskellig evne til at holde på næringsstofferne. Eksempelvis er kvælstoftabet fra majs relativt højt, mens permanent græs er noget af det bedste til at holde på næringsstofferne. En ændring af afgrødesammensætningen vil derfor påvirke udvaskningen, men det kan gå i begge retninger.
• Dyrkningspraksis: Der er masser af fokus på nye dyrkningssystemer, for eksempel uden eller med reduceret pløjning. Praksis påvirker udvaskningen, og på sigt vil nye dyrkningssystemer være en gevinst for både jord og vandmiljø.
Det er altså langt fra simpelt, hvad der afgør, om kvælstofudledningen falder eller stiger, eller at afgøre, hvordan udviklingen i det hele taget ser ud.
