Kviehotel lejes ud mens ejerne starter landbrugsskole i Afrika

Lisbet og Kurt Terp starter landbrugsskole i Mozambique til juni, fordi de vil gøre noget ved elendigheden i stedet for at blive hængende hjemme i sofaen.

Lisbet og Kurt Terp på henholdsvis 31 og 34 år havde, allerede inden de blev gift for ni år siden, en drøm om at rejse ud i verden på mere end en ferie. De vil yde en indsats mod fattigdom og sult ved i fællesskab med organisationen Youth For Christ at lave en praktisk landbrugsskole i Mozambique.

"Man kunne også gøre mange ting i Danmark. Det er ikke for at bagatellisere de problemer folk har her, men i forhold til vores levestandard er der mange steder, hvor de har det værre," siger Kurt Terp.

Kurt er lige kommet ind fra stalden. Det unge par driver Østervig Kviehotel uden for Vorbasse. På hotellet er der plads til 850 kvier, og alt er lejet ud. Mens Lisbet og Kurt er i Afrika, skal deres driftsleder og medhjælper drive gården.

"Vi regner med, at kviehotellet vil give det samme underskud, som hvis vi havde været hjemme, når vi ikke trækker noget ud til privatforbrug . Så det vi ville have trukket til privat, går til løn til de to," fortæller Kurt.

De startede hotellet, fordi kostalden alligevel skulle bygges om. Naboen havde nogle kvier, som han gerne ville have passet. Dem tog Kurt. Siden har han opbygget et af de bedste og største kviehoteller med høj dyrevelfærd. Kvierne får hjemmelavet grovfoder og står på gummimåtter mens de indtager den.

Imens Kurt og Lisbet er to år i Afrika, holder kviehotellets bestyrelse øje med, at firmaet stadig står. En driftsøkonom, en kvægkonsulent og en ejer af et andet kviehotel holder møder med driftslederen en gang i kvartalet for at sikre, at Østervig Kviehotel består. Desuden holder kvægkonsulenten en månedlig medarbejdersamtale med begge ansatte. For som Kurt konstaterer, så kunne det jo være rart, hvis hotellet også er der, når de kommer hjem.

Ikke noget nyt

I Mozambique skal Lisbet og Kurt også have mad på bordet.

"Vi har noget opsparing og får hjælp fra familie og nære venner. Fra vores kirke får vi flybilletter og noget at leve for," fortæller Kurt.

Budgettet for projektet lyder på cirka 600.000 kr., som vi skal samle ind via virksomheder, fonde og private givere," fortæller Kurt.

"Det er en af de største udfordringer, at vi bliver afhængige af andres villighed til at hjælpe, for at projektet kan komme op at køre, men hvem kan ikke undvære et par hundrede kroner?" spørger Kurt.

At det ikke er et kæmpeprojekt med mange penge og traktorer, gør det lidt mere betryggende.

Det er meningen, at lokale skal drive landbrugsskolen videre, når danskerne er rejst hjem. Derfor vil Kurt, Lisbet og deres samarbejdspartner fra YFC i Mozambique, Mark Harper, ikke introducere helt nye afgrøder eller store maskiner for de kommende cirka 10 landbrugselever.

"I stedet skal vi lære dem, hvordan de får mest muligt ud af de afgrøder, de dyrker i forvejen. For eksempel skal de lære, hvor vigtigt det er at vande og passe jorden optimalt," siger Kurt, som er uddannet driftsleder.

Mange rejser

Kurt og Lisbet har rejst rundt flere forskellige steder i verden og troede på et tidspunkt, at de skulle flytte til Brasilien for blandt andet at arbejde med gadebørn, men af flere grunde blev det ikke til noget, blandt andet passer tidszonerne mellem Danmark og Sydamerika meget dårligt sammen.

Lisbet lider af sclerose og skal flyve hjem en gang hver femte uge for at modtage medicin gennem drop på hospitalet. Det kan ikke lade sig gøre i Afrika, fordi der skal være en godkendt neurolog til stede Derfor er tidszonerne en vigtig faktor, når hun nærmest skal leve i to lande på én gang. Lisbets sygdom er også årsagen til, at parret ikke har børn og heller ikke regner med at få det.

Parret valgte Mozambique til dels på grund af, at der kun er én times forskel, og på den måde lettere for Lisbet at flyve frem og tilbage, og fordi de havde en dejlig tid sidst de var der.

"Vi var inviteret til fin middag hos en præst. Der var en masse mennesker stimlet sammen for at se os, og imens de ventede på, at en film skulle starte, begyndte de at danse og synge," husker Kurt. Hans stemme bliver varm ved tanken om den pludselig opståede fest og den gæstfrihed, de oplevede overalt.

"Det håber jeg da på, at vi også kan lære noget af, og så vil vi helt sikkert få en oplevelse for livet," siger han.

Se og læs meget mere om Kurt og Lisbets Afrika-eventyr på http://wutomiagri.dk

joergensen@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle