Lær om ledelse af top-kobesætninger

Mød en dansk og en svensk mælkeproducent med tilsammen 1.700 køer på Vikings stand - og lær om effektiv og rationel stordrift.

På begge udstillingsdage 19. og 20. januar er der mulighed for at møde driftige mælkeproducenter på Vikings stand på FarmerTech.

Her kan man høre om deres erfaringer og udfordringer med rationel og effektiv stordrift i besætninger med op til 700 årskøer.

720 køer i Sverige

Tirsdag kl. 13 fortæller svenske Lars-Inge Gunnarsen, formand for VikingGenetics og kvægbruger med 720 køer og et større markbrug mellem Hälsingborg og Halmstad i det sydvestlige Sverige, om de udfordringer, han står over for i dagligdagen.

Han kommer også ind på management i hverdagen, avlsstrategier og ikke mindst sin langsigtede plan for bedriften, der består af flere ejendomme.

Køer i Danmark og Tyskland

Onsdag klokken 13 gælder det Bent Lund.

Han har nok at se til med 385 Holstein-årskøer i Højer og 600 køer nær den polske grænse i Tyskland.

Besætningen i Sønderjylland er en af områdets højestydende med god sundhed, flotte reproduktionsresultater og højt management.

Celletallet ligger på 105.000, og ydelsen er 13.750 kg EKM pr. årsko.

Han fortæller sammen med sin driftsleder om driften af både den danske og den tyske besætning samt om, hvor vigtigt det er at have dygtige medarbejdere.

Vidensøer

Derudover kan du på Vikings stand på en stribe såkaldte ’vidensøer’ høre mere om den nye insemineringsplan og mulighederne i SimHerd for at simulere effekten af forskellige tiltag i din besætning.

Du kan også møde folkene bag VikShop.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle